… at jeg var så heldig, at min Skat ikke nåede at smitte mig med den influenzalignende luftvejsinfektion, han har hygget sig med lige siden i torsdag, men så heldigt var jeg desværre ikke.
Så tillod jeg mig at håbe på, at jeg havde taget den influenzalignende luftvejsinfektion i opløbet, siden jeg var så dårligt, at jeg stort set sov hele søndag væk, men så heldig var jeg altså heller ikke. For godt nok havde jeg det egentligt helt fint i mandags, men tilgengæld så sov jeg hele dagen væk i går og her til morgen "hygger" jeg mig stadigvæk med høj feber samtidigt med jeg mere eller mindre konstant hoster samt snotter.
Så endnu en gang sender jeg en tanke med tak til begge mine forældre, fordi de var så intelligente samt omsorgsfulde, at de sørgede for, at jeg voksede op i et enormt usundt indeklima, der i gang grad har ødelagt mine luftveje.
Min Skat blev hjemme fra arbejdet både i mandags samt i går og i dag er han taget afsted, selv om han ikke lige frem er på toppen, men han har igen en større bunke med opgaver med meget korte deadlines, der simpelthen bare skal være færdige senest til tiden og så må han endnu en gang prioriterer sit arbejde højere end sit helbred.
Jeg er så til al held i den situation, at jeg ikke skal tage hensyn til en arbejdsplads og at jeg derfor kan give mig selv lov til at bruge den nødvendige tid til at komme over denne influenzalignende luftvejsinfektion, hvilket så ikke er ensbetydende med, at jeg ikke er ærgerlig over, at jeg nu igen skal være syg.