Ved 10:00 tiden var solen nået så højt op på himmel, at den havde fået lunet luften ude på vores altan så meget op, at den nu var blevet varm nok til, at alle vores små plantepusser kunne komme derud. De står jo også meget bedre på deres hylder ude på altanen end på gulvet, sofabordet og spisebordet inde i stuen.

Da jeg gik ud på altanen med de to første små plantepusser, fik jeg øje på en meget lille samt meget søvnig flyvende gæst …

… der lå og sov på den ene af hylderne …

… men den vågnede dog lige så stille og roligt lidt op, da de små plantepusser og jeg begyndte at rumstere rundt ude på altanen, og det virkede nærmest som om, den lille jordhumlebi var lettere irritere over, at vi sådant tillod os at forstyrrede dens skønhedssøvn.