Min blog, der jo fungere som en form for åben dagbog over mit liv, kunne i starten af denne måned fejre sin fem års fødselsdag, og selv om jeg ikke var så god til at holde den ajour samt skrive små hverdagsindlæg i de første par tre års tid, så rummer den dog efterhånden lidt over 5.000 indlæg.
Dermed har jeg også mulighed for via min blog at læse tilbage i min Skats og mit liv i hvert fald med hensyn til de sidste fem års tid, og det var lige præcist det, jeg gjorde, imens jeg nød min morgenmad samt min morgenthe og dermed fandt jeg ud af at …
Den 29. april 2010 var en torsdag og den morgen var ikke kun jeg, men også min Skat trætte, da vi stod op. I løbet af dagen fik vi dog begge to dog klaret alt det, der blev forventet af os, og jeg nåede at udvide min "lille" samling af ænder med en plysset and med charmeklud. Aftens menu var for øvrigt noget af den slags, der kan gå direkte fra fryseren via en varm ovn og en varm stegepande ind til spisebordet.
Den 29. april 2009 var en onsdag og det var kun to dage efter, min Skats farmor døde, så vi havde på fornemmelsen, at dagen nok skulle blive anstrengende at komme igennem og det blev den. Vi nåede at nyde aftens menu, før vi nød dagens smukke solnedgang.
Den 29. april 2008 var en tirsdag og den byd på en virkelig smuk solopgang. Det var også lige omkring det tidspunkt, at vores allerførst hold af lykkekløvere med mere begyndte at vælte op ad jorden, og jeg brugte det meste af dagen på at rydde op i vores påskepynt samtidigt med jeg pakkede det ned i fire ens papkasser.
Den 29. april 2007 var en søndag og endnu en gang var vores weekend blevet ødelagt af, at jeg havde brugte en del af den på at løse nogle at de alt for mange arbejdsopgaver, jeg blev pålagt på dette tidspunkt af mit arbejdsliv. Det er når jeg læser et indlæg som dette, jeg priser mig mere end lykkelig for, at jeg lige for tiden ikke har behov for at misbruge vores weekender på den måde. Den dag kunne vi også glæde os over, at den ene af vores to svigermødre havde sat blomster, og om aften nåede jeg at hæfte ender på de seks små gule hæklet lyseduge, jeg havde nået at hækle i løbet af en sidste lille uges tid.
Den 29. april 2006 var en lørdag og dagens første indlæg handler om et par hæklede grydelapper med kaniner og dagens andet indlæg handler om at foråret endeligt langt om længe så småt var ved at ankomme til Roskilde.
Endnu er fredag den 29. april 2011 jo ganske ny samt næsten ubrugt, og jeg håber, at jeg næste år, hvis jeg læser tilbage på min blog, kommer til at huske dagen som en virkelig dejlig en af slagsen.