Da vi kom hjem, hjalpes vi lige ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads og bagefter skiftede min Skat til sit arbejdstøj, hvorefter han gik i gang med at give altanens gulv en omgang træolie med lidt farve …
… og ganske lige som i går, hvor han gav det en omgang farveløs træolie, kan vi godt se, hvor langt han er nået …
… på træoliens bøtte står der, at det skal have lov til at tørre i en halv times tid og derefter skal gulvets overflade tørres af med en tør ikke fnuggende klud …
… når hele gulvet har fået en omgang træolie med lidt farve, skal det så have lov til at tørre i mindst otte døgns tid, før vi må begynde at stille noget på det, så det er jo godt, at alle vores plantepusser stadigvæk er så små, at der er plads til dem alle samme på de hylder, min Skat har fremstillet til dem.