Arkiver

Plysset and med ælling


Hverdagen, Ænder.

I morges blev min Skat og jeg enige om, at vi fordeler formiddagens praktisk opgaver imellem os sådant, at han sørger for at give altanens gulv en omgang mere med både båndsliberen samt slibemusen og så sørger jeg for at klare dagens indkøb.

🙂

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte batterier, reklamer samt skraldespanden ned i den rigtigt container, derefter gik jeg rundt om containeren med pap og så forsatte jeg ad stamvejen samt Køgevej ind til Roskildes centrum, hvor jeg startede dagens indkøbstur hos Super Best.

Jeg købte de to ting, der stod på indkøbssedlen samt denne søde plyssede and med ælling …

2011/04/19/101.jpg

… anden holdt et lille net, hvori der lå ni små chokoladeæg, som jeg har givet mig Skat, og så beholdte jeg selv anden. Parret inklusiv chokoladeæg kostede for øvrigt kun 25,00 kroner, så det bliver nok næppe den lille udvidelse af min "lille" samling af ænder, der kommer til at vælte vores budget.