Arkiver

Dagens første opgave


Hverdagen.

I går formiddags fik jeg ryddet op i mit efterhånden alt andet end lille lager af hjemmefremstillede gaver, og her til morgen har jeg sat mig for, at jeg vil rydde op i mit lille lager af diverse garnrester, dels fordi den grå 15 liters SmartBoks, de ligge i, næsten ikke kan lukkes og dels fordi jeg efterhånden har diverse små garnrester liggende og rode her, der samt alle vegne i vores arbejdsværelse og stue.

Da det lige meget hvilken form for opgave, man skal i gang med, gælder, at man skal starte et eller andet sted, så har jeg lige taget hul på opgaven med at rydde op i mit lager af diverse garnrester ved at tømme den omtalte grå 15 liters SmartBoks indhold ud på vores seng …

2011/04/13/001.jpg

… og når jeg så har fået kigge alle disse små garnrester igennem samt putte dem på plads igen i den grå 15 liters SmartBoks, så vil jeg se, hvor mange af de øvrige garnrester, der også kan blive plads i den omtalte grå 15 liters SmartBoks. For det vil godt nok være skønt, hvis jeg kan have alle mine garnrester samlet et sted i stedet for at have dem her, der samt alle vegne.