Så er vi nået til onsdag i denne uge og dermed har vi lige taget hul på, hvad der forhåbentligt bliver denne uges tredje samt tredjesidste arbejdsdag for min Skats vedkommen. For vi håber begge to, at han kan komme så langt med de igangværende arbejdsopgaver med meget korte deadlines i løbet af denne uge, at han ikke har behov for at arbejde hjemmefra i den kommende weekend.

Her til morgen er der minus 4,0 grader udenfor her i Roskilde og i følge DMI kommer vi nok ikke til at få lov til at hilse på solen i dag, da det nok vil være overskyet med mulighed for sne om ikke hele dagen så i hvert fald langt det meste af den.

Lige bort set fra, det er begyndt at blive lidt tidligere lyst om morgen, hvilket vi jo skal skynde os at glæde os over, før vi skal over til sommertid, samt det er begyndt at være lidt længere lyst om eftermiddagen, er der udenfor ikke ret mange andre tegn på, at foråret er på vej. Hvis vi altså lige ser bort fra det redebyggende duepar, som jeg kan følge fra vores køkkenvindue, men så er det jo dejligt, at vi har lidt forår indedørs i form af de to urtepotter med blomsterløg, vi købet i forgårs. For er der godt nok sket noget med dem siden i går …

… faktisk vil det slet ikke undre mig, men der imod glæde mig meget, hvis de gule krokusser når at springe ud i løbet af dagen, og de små tete ´a tete påskeliljer er også godt på vej.

🙂

Måske skal jeg skynde mig at finde de forårsgrønne velour stykker frem og så lægge dem ovenpå vores reoler, så de kan danne underlaget for noget at mit forårs- og påskepynt, så vi kan få lidt mere forårsstemning inde i vores stue. Jeg er efterhåndens ved at været nået til et punkt, hvor jeg nu er så træt af vinteren samt især al dens kulde og sne, at jeg vil have masser at solskin og varme samt muligheden for at åbne altandøren uden mere eller mindre at fryse ihjel.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen son sin helgendag ?

I det gamle bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: "Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is", det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: "Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias", en tredje sagde: "Efter Sankt Mathias går den klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø", en fjerde sagde: "Dugger der før eller på denne dag, er det ude med vinteren" og en femte samt "sikker" sagde: "Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn".

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, kyllingbryst skrået i strimler og stegt som bøf samt nogle skriver rugbrød, som vi jo begge to spiser til stort set alle de varme retter.

Det har sneet lidt i nat. Det sner lidt her til morgen og lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 2,2 grader. Så selv om vi er nået til den allersidste tirsdag i både februar måned 2010 samt i denne vinter, er der altså desværre ikke noget, der tyder på, at foråret er ved at være på vej heller ikke selv om det i følge kalenderen jo skulle begynde på mandag den 1. marts … og dog … for et par duer har fundet et godt sted højt oppe i et træ lige uden for vores køkkenvindue, hvor de er i fuld gang med at bygge en rede og det ville de vel næppe gøre, hvis der ikke var lidt forår i luften og løgene i de to små urtepotter, vi kom til at købt i går, da vi handlede ind, har brugt natten til at vokse i …

… i går aftes var der kun nogle få stribede blade på løgene i urtepotten med krokus og her til morgen har alle løgene fået store gule knopper. I går aftes var der kun nogle ganske små grønne spirer på løgene i urtepotten med de søde tete á tete påskeliljer og til morgen har alle løgene lange grønne stængler og flere af stænglerene har begyndende knopdannelse.

Så selv om det ikke lige frem ser ud til at være tilfældet, så er det efterhånedens noget så længe ventede forår nok alligevel på vej til vores bredegrader.

… hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt tern af en halv grøn peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

På grund af en beskadiget trædepude har min højre hæl lige siden den 30. december sidste år være pakket ind i sportstape fra lige under knoerne og til midt på foden. Sportstapen er dog blevet skiftet regelmæssig sådant cirka maximalt hver anden dag.

Da jeg besøgte min fysioterapeut for tre ugers tid siden, blev vi enige om, at jeg fremover skulle prøve at sove uden sportstape nogle gange om uge for at forebygge problemer med min hud. Derfor tog jeg sportstapen af, inden jeg gik i seng i lørdags. Jeg vågende ved fire tiden søndag morgen, fordi ydersiden af min højre fod kløede helt vidt, og da jeg stod op samt gik ud på badeværeslet, hvor jeg kunne tænde lyset, uden at genere min Skat, fandt jeg ud af, hvorfor det kløede samt stadigvæk klø helt vildt meget. Huden på min højre fod er hel rød og ret så irriteret lige præcist der, hvor sportstapen har siddet og selv om jeg ikke har haft sportstape på foden siden lørdag aften, ser indersiden af min højre fod sådant ud …

… og ydesiden af den ser sådant ud …

… i dag. Jeg har prøvet på at smøre foden flere gange med en rigtigt god fed håndcreme, men lige så snart cremen er tørret ind i huden, begynder den at klø helt vildt igen.
 
 
Opdatering klokken 15:30 …
Jeg har lige været hos min fysioterapeut, der sagde, at der er tale om en allergisk reaktion, hvilket jeg jo udemærket godt selv er klar over, og at jeg under inden som helst omstændigheder må tape min hæl ind igen, før huden er blevet 100% rask. Til den tid skal vi så prøve med en form for undertape, der er lidt mindre "kras", før vi putte sportstapen udenpå, men desværre er undertapen ikke lige så støttende og der er en meget stor risiko for, at jeg også vil komme til at reagere allergisk på den.

Alt dette her gør så bare også, at jeg nu slet ikke må støtte på min højre hæl, når den ikke er holdt på plads af sportstapen, hvilket jo så igen bevirker, at der en endnu længere udsigt til, jeg igen må komme ud at gå.

🙁

Så er vi sørme allerede nået til uge otte og dermed har vi lige tage hul på det indeværende års ottende mandag samt februars måned allersidste af slagsen. Det betyder, at der i hvert teoretisk set nu kun er en uge tilbage af denne vinter, da foråret jo i hvert fald i følge kalenderen begynder den 1. marts.

I følge DMI er der lige nu minus 4,2 grader her i Roskilde, og udendørstemperatueren vil nok nå op til lige under frysepunktet i løbet af dagen, til genglæd vil der måske komme lidt solskin midt på dagen.

🙂

Min Skat er allerede kørt hjemmefra og lige om lidt møder han på sit arbejde så han kan komme til at gå i gang med denne uges mange arbejdsopgaver, og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skiver lidt på min mildt skrevet yderst forsømte blog, samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe og lige om lidt går jeg i gang med at finde ud af, hvilke af de mange huslige opgaver, det er allermest vigtigt, jeg måske når i løbet af denne mandag.

Min Skat er stadigvæk syg, da han er godt snotte samt har ondt i halsen, og min svimmelhed er ret så kraftig her til morgen, jeg skal simpelhen bare ikke foretage nogle bratte bevægelser med hovedet, før jeg befinder mig i midten af en hurtigt kørende centrifuge.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peter Kat.

Sankt Peter har for øvrigt to helgendage mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august, samt Peters og Pouls fælles mindedag, der falder den 29. juni.

Sankt Peter blev født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far var Jonas, hans bror apostlen Andreas og hans helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgler til Peter.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde for alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage, og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar … for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sted i vandet og det betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men … hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten vare ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig … at for Peters Kat løfter vinteren sin hat, samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle bondesamfund mente man … at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.