Dagsarkiv: tirsdag, 2. februar 2010, 19:30

Det tager til


Hverdagen.

I løbet af de sidste tre timers tid har snevejret taget mere og mere til i styrke og dette billed …

2010/02/02/301.jpg

… som jeg lige her klokken 16:36 fotograferede vie det åbne vindue i vores badeværelse, viser meget godt, hvordan vejret er lige nu her i Roskilde.

Min Skat er kommet hjem fra arbejdet, men han var kun hjemme i lige præcist så lang tid, det tager at skifte til løbetøj, og lige nu er han i fuld gang med at løbe sin normale tirsdagtur, hvilket vil sige første 2,30 kilometer opvarmning og derefter 7,20 kilometer på fuld drøn. Det er helt sikkert en internesart løbetur, han lige nu er i gang med.

Opdatering klokken 17:00 … min Skat er lige kommet hjem fra sin løbetur og han klaret den på, hvad han selv vil kalde for årets indtil videre roligeste tid.

Opdatering klokken 18:30 … Poul har lige ringet, han er kommet hjem og han skal ikke mere ud i dag, og jeg har lige talt med Wivi, de er mere eller mindre sneet inde ned i Faxe.

Det sner


Hverdagen.

Det begyndte at blive overskyet ved 10:30 tiden og i løbet af de næste tre timers tid blev det mere og mere gråt samt trist derud, og nu er det sørme også begyndt af sne …

2010/02/02/201.jpg

… godt nok ikke ret meget, men det kan jo godt tage til i styrke i løbet af eftermiddagen, så vi alligevel kommer til at opleve den lovede snestorm, som vi efter min mening godt kan undvære.

En smuk start


Hverdagen.

Dagens solopgang var en af de virkeligt smukke og selvfølgeligt sørgede jeg for at både opleve, nyde samt især fotografere den via det lukkede vindue i vores soveværelse. Derfor kommer der her en lille billedeserie af dagens solopgang over Holbækmotorvejen, som den så klokken henholdvis cirka 7:55 …

2010/02/02/001.jpg

… klokken cirka 8:00 …

2010/02/02/002.jpg

… klokken cirka 8:05 …

2010/02/02/003.jpg

… klokken cirka 8:10 …

2010/02/02/004.jpg

… klokken cirka 8:15 …

2010/02/02/005.jpg

… klokken cirka 8:20 …

2010/02/02/006.jpg

… klokken cirka 8:25 …

2010/02/02/007.jpg

… klokken cirka 8:30 …

2010/02/02/008.jpg

… klokken cirka 8:35 …

2010/02/02/009.jpg

… klokken cirka 8:40 …

2010/02/02/010.jpg

… samt klokken cirka 8:45 …

2010/02/02/011.jpg

… lige nu skinner solen og det er næsten vindstille, men når man ser op på himlen, kan man godt se, at der langt ude i horisont er nogle skyer, der nok godt kan finde på at blive utætte, så mon ikke den lovede snestorm nok skal komme i løbet af dagen ?

Kyndelmisse


Hverdagen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Kyndelmisse, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Kyndelmisse er en meget gammel dansk helligdag, der hvert år falder den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for "Kjørmes Knud", og kyndelmisse er da også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse, som er sammensat af kyndel = candelarum, altså lys og missa altså messe.

Ved kyndelmisse markerer man, at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys, som skal bruges i det kommende år, velsignes. At det sker lige præcist denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage efter den dag, som af kirken er udnævnt til at være dagen, hvor Jesus blev født.

For i følge Det Gamle Testamente var en kvide uren i fyrre dagen efter en fødsels og derfor måtte hun først på ny ledes ind i menigheden, når disse fyrre dage var gået. Den 2. februar var det derfor tid til, at Jomfru Maria, der var mor til Jesus, kunne fremstilles i templet, hvor hun så kunne gennemleve den traditionelle renselse.

Kyndelmisse ( læs: den tidligere Lysfest ) er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. For i år 1770 bestemte Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensee, at kyndelmisse sammen med ti andre helligdage skulle afskaffes ved den store helligdagsreform af den 20. oktober 1770.

Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag i Danmark, er der dog i disse år en tendens til, at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, der eventuelt er forbundet med dåb af kommende konfirmander.

Ved kyndelmisse afholdes Kjørmes-gilde, der traditionelt er et sammenskudsgilde, hvor der spises en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Ligesom med så mange andre af årets helligdage og øvrige mærkedage er der også masser af overtro og varsler ved Kyndelmisse. Blandt andet kan der denne dag tages adskillige vejrvarsler og et velkendt rim lyder som følgende …

Kyndelmisse knude ( læs: hårdt vintervejr )
som vil tude
holder derude
med sine stude
og ryster sin klude
da er den halve vinter ude

Man plejer at sige, at en grøn ( læs: vejrmæssigt mild ) kyndelmisse giver en spids ( læs: kold ) påske, og hvis solen skinner fra en klar blå himmel til kyndelmisse, så kommer der meget sne bagefter.

Det skal allerhelst blæse meget kraftigt på kyndelmissedag, og det skal helst blæse så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende ved jorden", for så vil vinterens magt være alvorlig truet og kulden vil ikke være ret meget længere.

Ved kyndelmisse kan dyrene ude i naturen fortælle os meget om, hvordan vejret bliver i det næste stykke tid. For eksempel … så vil man meget nødigt høre lærkesang ved kyndelmisse. For man plejer at sige: "at lige så mange dage, som lærken synder før kyndelmisse, lige så mange dage skal den græde ( læs: tie stille ) efter voldermisse ( læs: 1. maj ).

Hvis solen skinner på kyndelmissedag bliver grævlingen bange, når den kommer op af sin hule, og så løber den tilbage til trykheden ned i hulen, hvor den så bliver i de næste syv ugers tid, altså lige indtil vinteren er forbi, men hvis vejret er gråt og trist ved kyndelmisse bliver grævlingen oppe på jorden, og så vil resten af vinteren blive mild, og foråret vil komme tidligt.

I det gamle bondesamfund piskede man frugttræerne med ris for at sikre en god høst og man foretog en rituelle pløjninger, som skulle sikre god høst. Man plejede at sige, at "Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø" samt at "Sankt Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme", da dagen den gang regnes for at være årets koldeste dag.

På kyndelmissedag spiste man flæsk for at forhindre hunger, og det var en tommelfingerregel for bønderne, at de ved kyndelmisse skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.