Arkiver

Små røde buttede hæklede hjerter


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er godt nok ikke ret meget håndarbejde, jeg har nået at fremstille i løbet af denne uge. Det skyldes, at jeg lige for tiden bruger al min energi samt tid på mange andre ting, men lidt er det dog trods alt blevet til, for i løbet af de tre sidste aftner har jeg nået at hækle 36 små røde hjerter samt hæfte alle enderne på dem, og her til aften har jeg så nået at montere tolv af de små hæklede buttede hjerter, hvor af de tre kan ses her …

2010/02/11/401.jpg

… desværre er der ikke mere garn tilbage, hvilket nok kommer til at betyde, at jeg så bliver nødt til at bruge en rest garn med et andet indfarvnings nummer til de sidste seks hjerter.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt diverse små rester af rødt ( farve nummer 502006 ) "ID 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg har haft til overs fra tidligere hækleprojekter, samt lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil i Roskilde.