… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, steget oksesteaks samt nogle skriver rugbrød, og det smagte mindst lidt så godt, som det så ud til at gøre.

… det er jo Sank Valentin i morgen og selv om det ikke er noget, min Skat og jeg fejer, så har vi nu alligevel en lille bitte smule kærlighedspynt i vores stue … for de femte små hindbærrøde buttede hæklede hjerter har lige siden, jeg blev færdigt med dem, hygget sig i den lille flette kurv …

… der er formet som en and, som jeg fik i min pakkekalender fra Jyderup sidste år.

I virkeligheden er det jo så utroligt lidt, der skal til, for at frembringe en hyggelig stemningen.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg en artikel om Fastelavn, som jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt en artikel om fastelavnsriset, som jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse traditioner.

En af disse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af disse traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", som man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris som dem, vi kender i dag. Som er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller spil.