Arkiver

Buttede hæklede edderkopper


Hverdagen, Håndarbejde.

Selv om jeg er begyndt at have det bedre meget bedre, er jeg dog stadigvæk langt fra på toppen igen. Godt nok kan jeg nu godt gå rundt uden at blive svimmel, bare jeg hele tiden husker ikke at bevæge hovedet alt for meget, men den er hel gal, hvis jeg prøve at lægge mig ned. Så derfor har jeg i dag sørget for at holde mig på højkant lige siden jeg stod op i morges.

Det er dog ikke blevet til de helst store vilde udfoldelser i dag, for jeg har ikke det i mig, der skal til det, så derfor jeg har nøjes med at vaske og stryge en enkelt maskinefuld ( 17 stykker ) tøj, læsning af andres blogge, skrivning på min egne blog, læst de første 200 sider i den igangværende bog ( Jane Harris: "Iagttagelserne" ) og så ellers hæftningen af enderne på de ti flade sorte hæklede edderkopper, jeg nåede at fremstille i søndags, samt montering af rulleøjne på de frem af dem.

Efter min Skat og jeg i fællesskab lige havde fået ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter vores aftensmad, gik jeg så i gang med at færdigmontere de fem buttede hæklede edderkopper og det endte med, at de tre af dem fik strakte ben …

2010/02/18/201.jpg

… og de to af dem fik bøjede ben …

2010/02/18/202.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lidt under to nøgler sort ( farve nummer 701 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil og ti små rulleøjne til påsyning fra Panduro Hobby. Desværre kan rulleøjne til påsyning ikke fås som selvlysende, det kunne ellers have været ret så sejt til en buttet edderkop.

Edderkopperne er i familie med de meget flade edderkopper samt i meget nær familie med Hannibal, Hannibaline den første og den anden samt Hannib, som jeg fremstillede til Halloween forrige år, og de vil indtil videre blive lagt på mit lille lager af hjemmefremstillet gaver. Så må tiden vise, om de kommer til at flytte hjemmefra på et eller andet tidspunkt.