Vores web-hotel har desværre været ned et par gange i løbet af eftermiddagen samt aften. Det er godt nok meget sjældent at det ske, og lige nu er det så godt nok kommet op at køre igen, men vi kan ikke få lov til at oploade billeder.

Dermed kan jeg så heller ikke komme til at skrive de små indlæg fra både i går og i dag, som jeg har lyst til at skrive. For et indlæg, der er baseret på et billede eller flere af slagsen, er nu ikke det sammen uden det eller de tilhørende billeder.

Jeg håber, at problemet bliver løst i løbet af aften samt natten og at jeg dermed kan komme til at skrive de ønskede småindlæg i løbet af weekenden. Ellers så keder I nu årsagen, hvis jeg i de nærmeste dage forsætter med kun at skrive billedeløse indlæg på min blog.

… og min Skat har lige fotograferet den igennem det åbne vindue i vores badeværelse, der den klokken cirka 21:10 hang som en mere end over dimensioneret selvlysende kugle hen over Holdbækmotorvejen.

… og jeg har lige fotograferet den igennem det lukkede vindue i vores soveværelse, der den klokken cirka 20:45 hang som en mere end over dimensioneret selvlysende kugle hen over Holdbækmotorvejen.

… pomfrit, fiskepinde og dertil nogle skiver rugbrød.

Det er måske nok ikke lige frem det allermest spændende at sætte til livs en fredag aften, men vi er begge to flade efter en hel lang arbejdsuge og ingen af os havde det helt store overskud eller den helt store lyst til de helt vilde udfoldelser i køkkenet og derfor valgte vi den hurtige løsning, der kunne gå direkte fra fryseren via ovnen samt stegepanden og ind på middagsbordet.

I forbindelse med mit indlæg både i går og i forgårs, samt især mit forhold til begge mine forældre så vel som mine følelser omkring samt mine minder fra min barndom, min opvækst og min unddom, som jeg føler, både Far og Mor på hver deres måde fuldstændigt totalt frarøvede mig. Fordi de begge to i deres egne top egoistiske lille bitte verden ikke var i stand til at skue længere væk fra dækningen af samtlige af deres egne behov end til deres egne lille bitte næsetip. Så tillader jeg mig stadigvæk den dag i dag at undre mig over, hvordan det kan være, at dem, der ved allermest om, hvordan tingene sådant rent faktisk forholdte i mit barndomshjem, pudsigt nok også er dem, der aldrig har sat deres ben i det rækkehus eller kun lige har været på besøg i et par tre minutters tid så tidligt på formiddagen, at Mor endnu ikke tilnærmelsesvis var nået bare kvartvejs igennem dagens øller.

Jeg synes, at det er ret så imponerende, at personer, der aldrig har mødt Mor eller kun lige har mødt hende i nogle ganske få minutters tid på et tidspunkt af dagen, hvor hun endnu ikke var vågnet helt op til dåd, langt bedre end mig er i stand til at komme med en både retfærdig og især sandfærdig beskrivelse af hende og den yderste både interessante og spændende hverdag sammen med hende.

Jeg synes især, at det er mere end fascinerende, at personer, der aldrig har mødt den anorektisk dybt alkoholisteret pillemisbrugende psykiske syge kvide, der var min Mor, og dermed aldrig nogen siden har oplevet bare en eneste "normal" dag sammen med hende, er i stand til at fortælle mig, hvor god kærlig og især omsorgsfuld en mor hun rent faktisk har været over for mig samt hvor dybt inderligt taknemmelig jeg den dag i dag stadigvæk skal være over den gode kærlige og især både beskyttende samt trykke barndom, opvækst og ungdom hun har givet mig.

Jeg er især træt af, at jeg stadigvæk den dag i dag skal betale af på en ubetalelig taknemmelighedsgæld, som jeg intet har gjort for at anskaffe mig, til personer, der intet absolut intet har gjort eller for den sags skyld absolute ikke har været noget som helst for mig, fordi de føler, de er gået glip af noget på grund af mig og især min tilstedeværelse i den familie.

For selvfølgelig kan det da slet ikke tænkes, at der måske er den simple årsag til, at jeg er i stand til at beskrive en barndom, en opvækst og en ungdom, som den jeg giver udtryk for i alle mine mange tanker og i alle de mange spørgsmål, som jeg blandt andet har har sat ord på i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7 og del 8, fordi det rent faktisk er noget, jeg har selv har oplevet på min egen krop samt mit eget sind, og at det er på grund af en eller flere hændelser i min barndom, at jeg altid tæller alt mit vaske- og strygetøj.