Dagsarkiv: søndag, 13. september 2009, 20:00

Det var næsten denne weekend


Hverdagen.

Lige nu er min Skat i fuld gang med at ordne et eller andet på sin computer og jeg vil lige ligge billederne af dagens solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis cirka 19:30 …

2009/09/13/101.jpg

… klokken cirka 19:35 …

2009/09/13/102.jpg

… samt klokken cirka 19:40 …

2009/09/13/104.jpg

… som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra vores altan, imens jeg lige nåede at vande de resterende planter derude, ud på min blog, før jeg så småt begynder at gøre klar til at gå i seng.

Så er endnu en hel weekend gået og lige bort set fra vi nåede en rigtigt hyggelig tur i Zoologisk Have i København i går eftermiddags, så er den blevet brugt på alle de helt almindelige og sædvandelige hverdagsting, som vi normalt bruger eller måske rettere misbruger vores weekender på.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/09/13/001.jpg

… kogt blomkål, kogte kartofler, stegt oksecovette og dertil nogle skiver rugbrød. Det er, hvad min Skat og jeg kalder for en forkælende og lækker søndags menu.

🙂

Et af denne uges tilbud hos Super Spar var oksecuvette til 29,95 kroner per halvkilo, og det fristede mig lidt for meget over evne.

Det er søndag …


Hverdagen.

… og vejret er bestemt ikke lige så flot i dag, som det var i går, selv om det godt nok lige nu er plus cirka 15,2 grader udenfor her i Roskilde. For i dag er det overskyet og vinden er jævn til hård, men det er dog trods alt tørvejr og solen får også lov til at kigge frem ind imellem. Så helt dårligt er vejret nok ikke, og slet ikke når man tager i betrækning, at vi er nået til midten af september måned.

Ind til videre har min Skat og jeg brugt det meste af morgen og formiddagen på at nusse lidt rundt, imens vi lige har nået at få klaret en god håndfuld af alle de der helt almindelige hverdagsting, som ingen lægger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke lige når dem, og vi er også allerede på nuværende tidspunkt af dagen blevet helt enige om, hvad vi skal bruge resten af denne søndag til.

For det ender jo nok med, den bliver brugt på lige præcist den samme måde som stort set alle vores andre søndage indtil videre er blevet brugt. Hvilket vil sige, at den kommer til at gå med, at der bliver lagt rent sengetøj på vores seng og det sengetøj, der bliver taget af den, bliver vasket og strøget i løbet af dagen. Vi får støvsuget samt tørre støv af i hele lejligheden inklusiv altanen og måske får vi også lige klaret et enkelt eller to af alle vores mange små og mindre samt større og store hængepartier.

Der til kommer, at vi gerne skulle nå ud at løbe begge to, samt at min Skat gerne vil se dagens Formel 1 løb og jeg gerne vil nå at hækle lidt mere på det igangværende projekt.

Så det ender nok med igen i dag, at dette indlæg bliver det eneste indlæg, jeg når at skrive på min blog i løbet af hele dagen. For med hensyn til blog skrivingen kan jeg jo lige så godt forsætte i den samme stil, som jeg har holdt hele denne uge. Det er absolut ikke fordi, jeg ikke har haft behov og lyst til at skrive, det er bestemt heller ikke fordi, jeg ikke har masser at fortælle og skrive om for slet ikke at tale om alle de mange billeder, jeg gerne vil vise frem, men jeg har simpelhen bare endnu ikke kunne finde hverken overskuedet eller tiden til det i løbet af denne uge, for der har været så pokkers meget andet, jeg også lige skulle bruge energi, kræfter og tid på.

Jeg håber, jeg får en hel del mere overskud og især en hel del mere tid til noget blog skrivning i den kommende uge. For nu har jeg igen fået skrevet ret så mange små og mindre indlæg på min liste over indlæg, jeg meget gerne vil skrive, og det var jo rent faktisk min mening, at den liste skulle blive kortere og kortere og ikke længere og længere.