Dagsarkiv: onsdag, 9. september 2009, 20:15

Go aften onsdag


Hverdagen.

Så er solen gået helt ned og det er for alvor blevet mørkt. Vi kan godt mærke, at den lyse tid er overstået for i år, men det betyder jo så også, at vi kan begynde at glæde os over, den kommer tilbage igen allerede om et lille halvt års tid.

🙂

Aftens smukke og meget spændende solnedgang over Køgevej, som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra vores altan klokken henholdvis cirka 19:30 …

2009/09/09/501.jpg

… klokken cirka 19:45 …

2009/09/09/502.jpg

… klokken cirka 19:55 …

2009/09/09/503.jpg

… samt klokken cirka 20:00 …

2009/09/09/504.jpg

… samtidigt med min Skat og jeg spiste vores aftensmad. Nu har vi lige nået at aflive opvasken og lige om lidt, så gå vi begge to i seng. For nu er vi igen ved at være så trætte, at vi har mere end svært ved at holde os vågne og hvorfor skulle vi så blive oppe ?

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive to forskellige retter. Fordi min Skat kogte en potion friske ris, som han spise sammen med resten af kylling samt rød peberfrugt i karry …

2009/09/09/401.jpg

… fra i går og jeg fik to farserede porrer …

2009/09/09/402.jpg

… selvfølgelig spiste vi begge to nogle skriver rugbrød til vores aftensmad igen i dag.

Se …


Hverdagen.

… hvor smuk og spændende himlen og den begyndende solnedgang over Køgevej er lige nu …

2009/09/09/301.jpg

… hvor klokken er lige præcist 18:45, min Skat er i fuld gang med at tilberede vores aftensmad og jeg er i lige så fuld gang med at vande alle vores planter altså både dem ude på altanen og dem inde i lejligheden.

Fra kaos til orden – Fryseren


Hverdagen.

Et af de mange punkter, som min Skat og jeg havde skrevet på vores liste over opgaver samt ting, som vi meget gerne ville nå at få klaret i løbet af den nu desværre for længst overstået weekend, var at få ryddet op i vores frysers indhold.

Egentligt er det ikke fordi, vi ikke har et nogenlunde rimeligt godt overblik over, hvad vores fryser rent faktisk indeholder, for det har vi. Da vi har oprettet et regneark over dens lagerbeholdning. Det vil sige, at hver gang vi ligger noget ind i fryseren, skriver vi det ind i regnearket og hver gang vi tager noget ud af fryser, sletter vi det i regnearket, som bliver printet ud cirka en gang om måneden eller når det ikke længere er til at overskue for rettelser.

Der, hvor den så halter, er med hensyn til at putte tingene ned i den helt rigtige skuffe. For det er langt fra hver gang, der er plads i lige præcist den skuffe, hvor tingene rent faktisk hører til, og så bliver de langt ned i en "forkert" skuffe i stedet for.

Så vi har lige i fællesskab været i gang med den opgave …

2009/09/09/201.jpg

… som ikke en gang kom til at tage en times tid. Nu er ikke alene alle tingene placeret i de helt rigtige skuffer, men min Skat har også skrevet en hel del rettelser på vores lageliste over fryserens indhold …

2009/09/09/202.jpg

… og lige så snart den er blevet ren skrevet samt den opdaterede udgave af den er blevet printet ud, vil den helt opdateret udgave af vores regneark blive sat på vores kogebogsholder. Så nu ved vi igen med 100% sikkerhed, hvad vi har i vores fryser samt i hvilken af dens fire skuffe det ligger.

Hermed har vi lige kunne slette endnu et lille punkt på vores "vil meget gerne meget snart have aflivet af praktiske opgaver" liste, hvilket er enormt dejligt.

Ikke mere ?


Hverdagen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev vi enige om, at lige så snart han havde spist sin frokost, ville vi gå en lille tur over til "vores" ænder. For nu er det igen to ugers tid siden, vi sidste har besøgt dem og de skal jo helst ikke kommer til at glemme os, fordi der går alt for lang tid imellem, de ser os.

😉

Selvfølgelig have vi et kvart majbrød med til dem og derfor er der vel heller ikke noget underligt i, at lige så snart de fik øje på os og især posen med brød, fik de …

2009/09/09/101.jpg

… meget travlt med at komme hen til os og det var lige før, at de kom op at toppes om, hvem af dem, der skulle havde det allerførste stykke brød samt alle de øvrige stykker brød, der blev smidt ned til dem. Så det var rigtigt godt, at vi var to til at fordre dem.

Selv om vi som allerede omtalt havde et kvart majbrød med over til "vores" ænder, kunne de nok sangens have spist lidt mere, men da det gik op for dem, at der ikke var mere brød til dem i denne omgang, gik de i stedet for i gang med at søge end til vandet igen …

2009/09/09/102.jpg

… hvor de gik i gang med at pudse sig, imens de højlydt brokkede sig over, at vi ikke havde haft mere brød med til dem. Ja, der er nok noget om det … utak er verdens løn.

God morgen onsdag


Hverdagen.

En af de mange fordele, der er ved at stå tidligt op om morgen og dermed begynde sin dag tidligt, er, at man får mulighed for at nyde morgen himlens magi, som den udspiller sig fra det øjeblik solen så småt begynder at stå op og til den for alvor har påbegyndt sin daglige rejse hen over himlen.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 6:11 …

2009/09/09/001.jpg

… klokken cirka 6:17 …

2009/09/09/002.jpg

… samt klokken cirka 6:25 …

2009/09/09/003.jpg

… hvor en lille flok fugle trak hen over himlen, som jeg oplevede, nød og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, imens jeg glæder mig over, at vejret stadigvæk er så mildt, at det allerede på nuværende tidspunkt af dagen er plus cirka 13,5 grader udenfor her i Roskilde.

Med så smukt et morgengry håber jeg, at det betyder, at det bliver en hele vej igennem dejlig dag, som vi alle sammen lige har taget hul på.