Arkiver

Planterne på altanen


Hverdagen.

Selv om vejret har været noget så fantastisk flot, lunt og sommerartigt i dag, at jeg har haft mere end svært ved at forstå, at det rent faktisk er årets første efterårsdag, så er der desværre masser af tegn på det. Blandt andet kan det godt ses på langt de fleste af de resterede planter ude på vores altan …

2009/09/01/301.jpg

Vores tre asieagurkplanter, der ellers har haft masser af store grønne blade og især masser af små gule blomster det meste af sommeren, er begyndt at visne ned …

2009/09/01/302.jpg

… og der er efterhåndens ikke ret meget tilbage af dem, men det ser ikke ud til, at de endnu helt har givet op. For der er stadigvæk et par tre helt udsprungne blomster ….

2009/09/01/303.jpg

… på dem hver dag og så ledelse også i dag.

Den lille tyksak af en asieagurk har fået selskab af en stor en af slagsen …

2009/09/01/304.jpg

… og det undre os, at den forsætter med at blive større og større for hver dag, der går, fordi den gren, den sidder på, rent faktisk er knækket midt over på grund af dens vægt.

På hylder langs med altanens venstre side ligger der en asieagurk …

2009/09/01/305.jpg

… mere og den bliver også stadigvæk større og større, for hver dag, der går. Vi har lovet Anne, at hun må få dem alle tre, når de en gang er blevet helt plukkemodne. For hun gider godt at bruge energi, sukker og tid på at sylte dem, hvilket jeg ikke gider at gøre. For hverken min Skat eller jeg spiser syltede asier og så er der altså ingen grund til at tilberede dem.

De tre mellemstore tomatplanter står stadigvæk som et flot og kønt grøn "værn" ind til vores nabo …

2009/09/01/306.jpg

… og selv om der stadigvæk næsten stort set hver dag er helt ny udsprungne friske små gule blomster …

2009/09/01/307.jpg

… på dem, så er der dog trods alt langt flere helt røde og solmodne plukkeklare tomater …

2009/09/01/308.jpg

…på dem, også selv om vi nu i over en uges tid har kunne plukke en lille skålfuld hver dag, så kommer der kun hele tiden flere og flere til. Faktisk er det lige før, vi ikke længere kan følge med og nå at spise dem alle sammen.

Grenene på den store tomatplante, der står op af muren ind til stuen …

2009/09/01/309.jpg

… samt de to af slagsen, der står i altanens højre hjørne …

2009/09/01/310.jpg

… er begyndt at hænge på grund af vægten af deres mange både grønne, begyndede røde samt solmodne tomater, også selv om vi plukker af deres dejlige velsmagende frugter hver dag.

Vores jordbærplanter, som vi jo egentlig ikke rigtigt troede på ville blive til noget, blomster livligt …

2009/09/01/311.jpg

… og hver aften bliver vi forkælet med en lille håndfuld nye solmodne jordbær, som vi plukker samt spiser.

Det sidste af vores icebergsalathoveder er desværre mere eller mindre helt afblomstret nu, men det betyder jo så også, at vi har mulighed for at få masser af frø, som vi kan så næste år. På en måde er der også noget kønt over det nu, som det står med alle sine flyvemodne frø …

2009/09/01/312.jpg

Endelig er der stadigvæk masser af liv i det japanske blomstertæppe …

2009/09/01/313.jpg

… og vi prøver næsten dagligt på at samle de forskellige former for frø og frøkapsler fra det, så vi har dem til at så næste år, hvor jeg er helt sikker på, at vi får mange flere også mange flere forskellige planter ude på vores altan, end hvad vi har haft i år.

For selv om det er fodbundet med en hvis form for arbejde, at plante og så, passe og pleje samt vande alle vores planter, så er det nu rigtigt dejligt og hyggeligt med alt det glæde og liv som vores planter ude på altanen har givet os i løbet af foråret samt sommeren og som de forhåbentlig også forsætter med at give os i lille stykke tid ind i det påbegyndte efterår.