Arkiver

Nye ænder


Hverdagen, Ænder.

Jeg nåede at hænge det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, før jeg lige fik vandet alle planterne derude samt nippet visne blade og blomster af dem. Så gik jeg lige rundt om containeren med dagrenovation samt containeren med pap, før jeg gik i Aldi, hvor jeg nåede at købe det meste af det, som skal handles ind til den kommende weekend.

Wivi var lige kommet, da jeg kom hjem. For hun stod uden for vores hoveddør, hvor hun ventede på mig. Vi gik ind i vores lejlighed og jeg fik lige sat alle de nyindkøbte varer på plads, før jeg kogte vand til et krus kaffe til Wivi og vi satte os ind i stuen, hvor vi hyggesnakke, imens hun drak sin kaffe og jeg pakkede de små gaver ud, som hun havde med til mig.

🙂

Den første lille pakke eller rettere kuvert, jeg pakkede ud, indeholdte denne flotte svømmende and …

2009/09/11/101.jpg

… som Wivi selv har kniplet. Hun er godt nok ved at være blevet rigtigt dygtigt til det.

Den anden lille pakke eller rettere hvide plastikpose, jeg pakkede ud, indeholdte dels denne søde lille meget kort "håret" plys ælling …

2009/09/11/102.jpg

… samt dels denne flotte hvide and …

2009/09/11/103.jpg

… som hun havde købt til mig under deres ferie i Tyskland i sidste måned.

Den tredje lille pakke, jeg pakkede ud, indeholdte denne lille nøglering med en nået pjusket grå and …

2009/09/11/104.jpg

… som hun havde købt til mig under deres ferie i det jyske i juni måned.

Under deres tur til Tyskland havde Wivi også købt disse tre små tynde træ ophæng …

2009/09/11/105.jpg

… og under deres ferie i Jylland havde hun købt dels disse to små blomster piger …

2009/09/11/106.jpg

… der lige er tunge nok til, at de kan hænge på mine troldegrene, samt dels denne søde blomster pige …

2009/09/11/107.jpg

… der fandt sig rigtigt godt til rette på mine troldegrene lige med det samme, hvor hun kommer til at holde den gule kniplet and med selskab.

Nu vil Wivi og jeg kører en tur til Stof & Stil for at handle lidt ind.