Vores tre asieagurkeplanter, der ellers har været både meget flotte og store, er desværre efterhåndens visnet mere eller mindre helt ned og da vi har lovet Anne, at hun må får asieagurkerne, når de er klar til at blive plukket, har vi plukket dem i aften. Selv om det kun blev til tre stykker …

… så vejer de henholdsvis 400 gram, 514 gram og 747 gram eller skrevet på en anden måde de tre asieagurker vejer tilsammen 1.661 gram. Så mon ikke Anne kan få en pæn potion syltede asier ud af dem ?

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket kalve- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.

Indtil videre er det endt med, at jeg kun har brugt det meste af denne dag på at klare en god håndfuld af diverse helt almindelige små hverdagsting. I ved den er slags ting, som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem, samtidigt med jeg også lige har nået at vaske og stryge en lille maskinefuld kulørt letvask på 30 grader, der er blevet strøget samt lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Dertil kommer, at jeg også har nået at ajourføre min blog bare en lille bitte smule, men det kommer der mere om enten i aften eller i morgen tidligt.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev vi enige om, at lige så snart han havde spist sin frokost, ville vi gå en lille tur over til "vores" ænder. For nu er det igen en uges tid siden, vi sidste har besøgt dem og de skal jo helst ikke kommer til at glemme os, fordi der går alt for lang tid imellem, de ser os.

😉

Selvfølgelig have vi et kvart majbrød med til dem og derfor er der vel heller ikke noget underligt i, at lige så snart de fik øje på os og især posen med brød, fik de …

… meget travlt med at komme hen til os og det var lige før, at de kom op at toppes om, hvem af dem, der skulle havde det allerførste stykke brød, der blev smidt ned til dem. Så det var rigtigt godt, at vi var to til at fordre dem.

Den ene af andrikkerne blev mere og mere nærgående og til sidst, tog han brødstykkerne ud af fingerne på mig. Så jeg kan vis roligt påstår, at han spise af min hånd.

Selv om vi som allerede omtalt havde et kvart majbrød med over til "vores" ænder, kunne de nok sangens have spist lidt mere, men da det gik op for dem, at der ikke var mere brød til dem i denne omgang, gik de i stedet for i gang med at søge end til vandet igen …

… hvor de gik i gang med at pudse sig. Dog var der et par af ænderne …

… der foretrak at blive oppe på land måske i håbet om, at der ville komme mere brød til dem, hvis de nu forsatte med at holde os med selskab.

I dag bliver nok desværre endnu en af de dage, hvor jeg ikke kommer til at nå bare tilnærmelsesvis halvdelen af alt det, jeg har sat mig for, at jeg gerne vil nå i løbet af dagen, men det er der jo som sådant ikke rigtigt noget at gøre ved. Det skyldes jo, at jeg er begyndt at lytte til samt rette mig efter min krops behov, og i dag har den så behov for at være lettere inaktiv.

Om lidt tager jeg mig dog sammen, og så vil jeg starte med at sætte vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask, før jeg selv går i bad, men inden jeg når så langt, vil jeg lige vise jer de bedste af de billeder, jeg i løbet af morgen har taget af dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 6:20 …

… og klokken cirka 6:30 …

… hvor det stadigvæk var stjerneklart med en næsten helt aftaget måne ( den meget lille aflange prik lidt til højre for midten øverst på billederne ) samt klokken henholdsvis cirka 7:10 …

… og klokken cirka 7:20 …

… hvor solen så småt begyndte at kigge frem imellem træernes blade.

Det er ret så køligt her til morgen, for her i Roskilde var udendørs temperaturen kun plus 5,5 grader, da min Skat kørte hjemmefra i morges og det er syv grader koldere end i forgårs, men selv om det er koldt her til morgen, så nyder potteplanterne …

… på svævehylden ude i køkkenet nu alligevel det der underlige lyse og varme noget, der lige nu strømmer ind af køkkenvinduet til dem.

… et helt år plus tre mindst lige så hele måneder, siden jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan faktisk stadigvæk kun alt for godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og især tryghed over mig, som jeg egentligt aldrig før i hele mit liv har følt. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for omsorgsfuld samt pligtopfyldende og derfor har jeg konstant mere eller mindre dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af simpel lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne og nok også hovedårsagen til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

I løbet af den periode jeg har været 100% fuldtids hjemmegående for egen regning, har jeg så fundet ud af samt fået at vide, at der er flere af personerne i min Skats og min daglige omgangskreds ( det vil sige i blandt vores familiers medlemmer, vores kollegaer og eks kollegaer, vores venner og veninder ) der har kendskab til en meget stor del af alle de mange forskellige negative ting, som jeg desværre har oplevet i diverse arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt eller som vikar. Det er nu ikke lige frem kommet som den helt store overraskelse for mig. For det har fremgået og fremgår stadigvæk i al tydelighed, hver gang jeg har kontakt med dem, uanset om det er via skrift eller tale.

Derimod glæder det mig rigtigt meget, at efter jeg er blevet 100% fuldtids hjemmegående, er der flere af dem i vores daglige omgangskreds, der nu tør står ærligt frem og dermed helt åbent tør indrømme, at de hellere end gerne for et kortere eller længere stykke tid valgte den samme livsform, som den min Skat og jeg har valgt lige for tiden, hvis de altså bare kunne få muligheden og især økonomien til at gøre det.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg simpelhen ikke fatter, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i femten måneder. For det var bestemt ikke min mening, at jeg skulle være hjemmegående i så lang tid. Tiden er simpelhen bare fløjet af sted og jeg har haft mere end svært ved at følge med den samt med at få den til at række til alle de ting, jeg gerne har villet foretage mig.

Godt nok har jeg ikke nået bare tilnærmelsesvis halvdelen af alle de mange forskellige ting, som jeg havde håbet på, at jeg skulle nå, imens jeg var 100% fuldtids hjemmegående, men til gengæld har jeg fundet eller måske rettere genfundet mig selv, og det har nok været langt bedre og sundere for mig, end hvis jeg rent faktisk havde nået at få klaret alle de der mange forskellige praktiske ting, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå.

Så bort set fra at jeg simpelhen ikke kan fatte, at der allerede er nået at gå tre hele måneders tid siden, jeg i forbindelse med, jeg på daværende tidspunkt havde været 100% fuldtidshjemmegående i et helt års tid, gjorde fuldstændig status over min nuværende livform, så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående fuldt ud hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i et så langt stykke tid mere, som det overhovedet taget er muligt og meget gerne som minimum året ud.

Det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg en gang begynder at arbejde igen.

Jeg er bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og stadigvæk har min Skats 100% fulde opbakning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, som arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham, som forsøger os begge to.

Både min Skat og jeg er for øvrigt stadigvæk 100% fløjtende ligeglade med, hvad andre mener om os og især vores nuværende valg af livsform. For det er nu en gang vores liv og ikke deres liv, vi skal leve, og det har vi altså tænkt os at forsætte med at gøre !