Arkiver

En smuk morgen


Hverdagen.

I dag bliver nok desværre endnu en af de dage, hvor jeg ikke kommer til at nå bare tilnærmelsesvis halvdelen af alt det, jeg har sat mig for, at jeg gerne vil nå i løbet af dagen, men det er der jo som sådant ikke rigtigt noget at gøre ved. Det skyldes jo, at jeg er begyndt at lytte til samt rette mig efter min krops behov, og i dag har den så behov for at være lettere inaktiv.

Om lidt tager jeg mig dog sammen, og så vil jeg starte med at sætte vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask, før jeg selv går i bad, men inden jeg når så langt, vil jeg lige vise jer de bedste af de billeder, jeg i løbet af morgen har taget af dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis cirka 6:20 …

2009/09/16/001.jpg

… og klokken cirka 6:30 …

2009/09/16/002.jpg

… hvor det stadigvæk var stjerneklart med en næsten helt aftaget måne ( den meget lille aflange prik lidt til højre for midten øverst på billederne ) samt klokken henholdsvis cirka 7:10 …

2009/09/16/003.jpg

… og klokken cirka 7:20 …

2009/09/16/004.jpg

… hvor solen så småt begyndte at kigge frem imellem træernes blade.

Det er ret så køligt her til morgen, for her i Roskilde var udendørs temperaturen kun plus 5,5 grader, da min Skat kørte hjemmefra i morges og det er syv grader koldere end i forgårs, men selv om det er koldt her til morgen, så nyder potteplanterne …

2009/09/16/005.jpg

… på svævehylden ude i køkkenet nu alligevel det der underlige lyse og varme noget, der lige nu strømmer ind af køkkenvinduet til dem.