Så er det allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge. Min Skat på hans arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at rydde op i alle mine kreative materialer.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig, men lige for tiden så føler jeg, at tiden simpelhen bare flyver af sted og jeg har mere end almindeligt svært ved at følge med den. Jeg skulle vel ellers som sådant i hvert fald i teorien have muligheder nok for at kunne følge med tiden lige for tiden, hvor jeg jo stadigvæk er 100% fuldtids hjemmegående.

Årsagen er jo nok, at jeg bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, som efterhåndens havde nået at hobe sig op i vores hjem, og at ting tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi få slette et punkt på vores "vil gerne nå at få ordnet liste", så har vi nået at tilføre to nye punkter og på den måde bliver listen jo kun længere og længere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om ting, som man gerne vil nå en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere ser fem til noget, så har man opgivet og så er man dødende eller død.

Som jeg skrev i onsdag, så er her lidt stille på bloggen lige for tiden. Det er ikke fordi, jeg ikke har en hel masse, som jeg meget gerne vil fortælle samt skrive om, blandt andet mangler jeg jo stadigvæk de 140 små og store indlæg fra min lille liste. Det er heller ikke fordi, jeg ikke har det godt – faktisk er jeg lige for tiden inde i en periode, hvor jeg har det rigtigt godt både fysisk samt psykisk og hvor jeg, når jeg selv skal udtale mig om det, når en hel masse hver dag, men simpelhen fordi jeg lige for tiden ligger alt min energi og alt mit overskud samt bruger den største del af min tid på en kraftig oprodning i alle mine kreative ting så som broderigarn, broderi-kit, bånd, filt, garn, karton, knapper, lynlåse, opskrifter både egne og andres, papir, perler, smykkedele, stenciler, stof, symønstre, vindues maling og meget meget mere.

Ja men … åh … hedder det ikke at rydde op ?

Jo … det gør det vist nok, men når jeg for alvor går i gang med at rydde op, så starter det faktisk mere med at ligne endnu mere rod end egentligt oprydning … her til morgen har jeg for eksempel lige tømt en af de alt for mange små og store plastikpose med hobby-ting, som jeg har stående til at fylde op rundt omkring i vores lille lejlighed og dette er, hvad den indeholdte …

… og så er det kun en af de gennemsnit store poser, der er tale om. Tag så og gang denne mænge dejlige kreative ting op med cirka ti plastikposer og fem flyttekasser mere, så har I nok en rimelig god ide om, hvor mange ting jeg lige for tiden er gået i gang med at gennemgå.

Eller hvad med alt dette her …

… som er en god bladning af diverse broderidiagrammer, hækle- og strikkeopskrifter både egne og andres samt diverse symønstre, og som alt sammen er noget, som jeg meget gerne vil i gang med at fremstille. En god start er jo nok at begynde med at sortere lidt i det og måske få det fordelt over nogle mapper. Så det bliver til at finde rundt i det. For sådant som det ligger lige nu fordelt i fem store plastikposer ( det er indholdet af en af plastikposerne, som kan ses på billedet ), så er det altså ikke til at finde rundt i.

Hele årsagen til, at jeg nu er gået i gang med at rode op, skyldes, at jeg nu har fået det så godt både fysiks samt psykisk, at jeg nu for alvor begynder af havde det fornødne overskud til, at jeg kan gå i gang med at udfolde mig kreativ og da jeg samtidigt, fordi jeg stadigvæk er 100% fuldtids hjemmegående, er begyndt at have tiden til at udfolde mig kreative, så irritere det mig for alvor, at jeg ikke lige kan finde det, som jeg lige nu og her gerne vil i gang med at bruge … for eksempel brugte jeg i sidste uge lidt over tre timer på at lede efter et duk broderigarn i den farve, som jeg lige stod og skulle bruge. Det ville da godt nok være meget nemmere, hvis alt mit broderi-tilbehør var samlet et sted og ikke fordel over ti store plastikposer samt fem flyttekasser og det ville være endnu nemmere, hvis for eksempel jeg havde skrevet en liste over, hvilket duk i hvilke farve og især med hvilke farvenummer, jeg har liggende på lager.

Så derfor er jeg nu gået i gang med at rode op i alle mine kreative ting og jeg stopper ikke før jeg er nået igennem det hele og det hele er kommet rigtigt på plads, så det er lige til at finde frem, når jeg skal bruge det. Når jeg så er nået så langt, så skal jeg for alvor i gang med at være kreativ, hvis jeg da ikke er blevet arbejds ramt til den tid.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:15 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i badeværelset.

Jeg håber, at vejret holder, hvad denne solopgang lige nu lover.

Så er det allerede blevet mandag morgen igen og dermed har min Skat og jeg endnu en gang taget hul på en helt ny arbejdesuge med helt nye muligheder ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ).

Den nu afsluttede weekend har for vores vedkommen virkelig været en mere end aktiv en af slagsen. For både i lørdags såvel som i går fik vi aflivet et par tidskrævende hængepartier, og i går nåede vi også at gøre rent – godt nok blev det ikke til en gennemgribende hovedrengøring, den må vente lidt endnu, men vi fik taget det værste og det pyntede. Vi havde også tid til at hygge os både kun os to og sammen med min veninde fra Bornholm, da hun besøgte os i går.

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af denne uge, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fyrretyve Ridderes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er officiel mindedag for fyrretyve kristne soldater fra den romerske kejser Licinius, der regerede fra år 308 og til år 324, hærs tolvte legion, der i år 320 nægtede at ofre til de romerske guder, hvorefter de fyrretyve soldater helt nøgne blev tvunget til i en hel nat at opholde sig på en tilfrosset sø i Armenien. Næste dag blev de af dem, der ikke var frøset ihjel i løbet af natten, brændt på bålet i den armenske by Sebaste og dermed led de alle som en martyrdøden.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så … som vejret er på Fyrretyve Ridderes dag, vil det være de kommende fyrretyve dag.

End videre så er det et meget skidt varsel, hvis det blæser på Fyrretyve Ridders dag, for så vil kornet blæse af akserne inden høsten, men hvis solen blot vil skinne så længe på Fyrretyve Ridders dag, som det tager en fummelfingret kælling at sadle en hest, så vil alt dog trods alt gå godt.

… oksebov, der er så mørt, at det skiller ad, bare man kigger på det, kogte kartofler, frisk snittet frugtsalat ala Tine og dertil nogle skriver rugbrød.

🙂

I går eftermiddags, da min Skat og jeg var i fuld gang med at rydde op, ringede min mobiltelefon. Det var min veninde på Bornholm, som ville høre, om der var en mulighed for, at hun kunne kigge forbi os i løbet af i dag. Så vi aftalte, at hun skulle komme ved cirka 11:00 tiden.

Selv om det lige som de forrige gang, hun har besøgt os, kun blev til et kort lille besøg, så var det nu rigtigt hyggeligt at se hende igen.

🙂

Min veninden fra Bornholm, som faktisk hedder Mette, og jeg lærte hinanden at kende i starten af april 2004. Det skete den første dag, jeg kom for at vikariere i receptionen i det firma, som hun var ansat i. For det var hende, som stod for min oplæring. Vi faldt i snak og på den måde fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser samt synspunkter på tilværelseden – alt i alt et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne tale rigtigt godt sammen.

Jeg kom flere gang som vikar i receptionen i det firma og på et tidspunkt havde jeg rent faktisk været mere på arbejdet end hende, som jeg afløste for, havde været i løbet af de sidste ni måneders tid.

Efter jeg havde "siddet fast" som vikar i firmaets reception i tre måneder – indtil de havde fået ansat en ny receptionist ( firmaets personalechef havde godt nok spurgt mig, om jeg ville have jobbet, men dels følte jeg ikke, at mine fremmedsprogs kundskaber var gode nok til, at jeg kunne sidde i en receptionen i et firma med mange internationale kunder samt samarbejdsparter og dels var der simpelhen bare ikke udfordringer nok i den stilling til mig ), blev jeg tilbudt et fem måneders vikariat som kontorassistent i firmaets journal.

I de fem måneder kom Mette og jeg til at dele kontor, og i løbet af de måneder lærte vi for alvor hinanden rigtigt godt at kende. Hun blev på en eller anden måde min faste daglige fortrolige – hende som jeg fortalte og talte med stort set alt om.

Da min tidsbegrænsede kontrakt udløb. Blev vi enige om, at vi ville forsætte med at holde kontakt med hinanden. Det har vi da også begge to prøvet på både via breve, e-mail, fødselsdag- og julekort, sms samt telefon og vi har da også nået at se hinanden tre gange i løbet af de lidt over tre et halvt år, der er gået siden, vi var daglige kollegaer, men derfor var jeg nu alligevel en lille bitte smule spændt på, om vi stadigvæk ville have noget at sige til hinanden og hvordan det ville blive at ses igen.

Det gik efter min mening over alt forventning. Det føltes som om, vi havde talt sammen på arbejdet i går, da hun kom et lille spurt forbi os i dag. Åh … lille og lille … det endte med at blive i lidt over 3:30 timer.

🙂

Vi sad og hyggesnakkede lige fra hun kom og til hun gik igen, og jeg fik givet hende nogle få gode ideer med hensyn til, hvad hun skal have med i sin bod til årets julemarked i Årsdale Forsamlinghus. Så må vi se, hvor mange af ideerne, hun rent faktisk kan bruge.

Det var ellers meningen, at min Skat lige nu skulle deltage i månedens udgave af Folkeparkens Motionløb, som denne gang er det såkaldte Fastelavnløbet, men da det regner og har gjort det det meste af natten, hoppe han over. Det er ikke fordi, han ikke vil løbe i regnvejr. For det har han som sådant ikke noget imod at gøre, men derimod ved han, at det meget hurtigt bliver alt for koldt at stå med vådt tøj, imens han venter på, at de skal blive færdige med at udtrække primærerne på startnumrene, og hvis han skal deltage, vil han også være med til den del af løbet.

Da vi stod op ved 7:00 tiden, så har vi haft en god lang formiddag og dermed har vi også haft god tid til at nå nogle småting. Så min Skat har blandet andet nået at støvsuge hele vores lejlighed og jeg har blandt andet fået lagt rent sengetøj på vores seng samt vasket en maskinefuld tøj, der lige nu hænger til tørre på vingetørrestativet inde i stuen.

Vores mini orkideer har fundet sig en god plads lige midt på vores køkkenbord, imens de får et "rodbad" …

… og da det er en lige uge i denne uge og det nu er fire uger siden, de sidst har fået et rodbad, så bliver de ekstra forkælet med gødning i vandet. De får så lov til at stå der og hygge sig det meste af dagen, hvor imod vores øvrige potteplanter, som står rundt omkring i lejligheden, pænt må nøjes med en hurtigt omgang vand uden gødning via vandkanden.

Måske er det derfor, nogle af de andre potteplanter er begyndt at komme med hentydninger og negative kommentarer om, at der bliver gjort kraftig forskel på vores potteplanter.

😉