Så er det allerede blevet onsdag morgen igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge. Min Skat på hans arbejde og jeg herhjemme, hvor jeg lige for tiden er i fuld gang med at rydde op i alle mine kreative materialer.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig, men lige for tiden så føler jeg, at tiden simpelhen bare flyver af sted og jeg har mere end almindeligt svært ved at følge med den. Jeg skulle vel ellers som sådant i hvert fald i teorien have muligheder nok for at kunne følge med tiden lige for tiden, hvor jeg jo stadigvæk er 100% fuldtids hjemmegående.

Årsagen er jo nok, at jeg bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, som efterhåndens havde nået at hobe sig op i vores hjem, og at ting tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi få slette et punkt på vores "vil gerne nå at få ordnet liste", så har vi nået at tilføre to nye punkter og på den måde bliver listen jo kun længere og længere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om ting, som man gerne vil nå en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere ser fem til noget, så har man opgivet og så er man dødende eller død.