Arkiver

Opdateringer marts 2009


Hverdagen, Ænder.

Det er desværre ikke altid, at jeg lige når at få klaret opgaverne eller tingene i lige præcist den rækkefølge eller det tempo, som jeg håber på.

🙁

En af de ting, som jeg har det med at tilsidesætte gang på gang er min blog. Dette skyldes jo nok mest af alt, at min blog i allerhøjeste grad hører ind under det, som jeg vil kalde fornøjelser.

Jeg har altid fået at vide … at man tager pligterne først, hvorefter man tager flere pligter, derefter tager man endnu flere pligter og så til sidste, når man har klaret alle pligterne, hvis man vel og bemærket har overskudet og tiden til det, så tager man fornøjelserne, hvis der altså ikke er dukket nogle nye pligter op, som man også lige skal klare.

Her til morgen har jeg hygget mig med at skrive lidt på min blog. Jeg kan så glæde mig over, at jeg "kun" var en lille uges tid bagefter med hensyn til de indlæg, som jeg nu har nået at skrive helt færdigt. Jeg har dog stadigvæk alle de 140 forskellige små og store indlæg, som står på min liste, til gode, men jeg skal nok få dem skrevet på et eller andet tidspunkt. For det har jeg lovet mig selv og man skal altid holde det, man lover nogen og især sig selv !

Jeg bruger jo min blog som en form for dagbog, fotoalbum samt scrapbog og derfor har jeg her til morgen genoplevet samt hygget mig med første af udvælge billederne, da skulle ledsage indlæggene, og derefter med at skrive indlæggene om min fødselsdag.

Dagen startede med, jeg fik en rigtigt dejlig lille gave af min Skat, som jeg nåede at pakke ud, før han kørte på arbejdet.

Jeg nåede at skrive et lille indlæg på min blog med nogle af de tanker, som jeg har omkring det at fejre, holde og på andre måder mærkere fødselsdage samt om den utrolige smukke solopgang, som morgen bød på den dag.

Så satte jeg vaskemaskine i gang med en kulørt bomulds vask på 60 grader, og imens den hyggede sig med det, gik jeg i bad. Jeg var lige trådt ud af badet, da Vermund kiggede forbi med mine fødselsdagsgaver fra familien i Store Valby og der gik kun ganske nogle få minutter, fra han var gået, til Wivi ankom sammen med mine fødselsdagsgaver fra familien i Fakse.

Wivi og jeg hyggesnakkede sammen i lidt over to timers tid, før vi kørte en tur ud til Stof & Stil, hvor vi hyggede os i lidt over halvanden times tid med at gå rundt om se på de mange spændende varer, som butikken har at byde på, samt fik handlet lidt ind, før vi kørte hjem til mig igen.

Eftermiddagen gik med at Wivi og jeg hyggesnakkede, og da min Skat var kommet hjem fra arbejdet, gjorde han os selskab lige indtil Wivi kørte hjemad igen. Så ringede Poul og imens han og jeg talte sammen, ringede det på vores hoveddør. Det var Heidi og Brian, som lige ville aflevere mine fødselsdagaver fra familien i Jyderup.

Aftens solnedgang, som jeg nåede at fotografere, imens min Skat tilberedte vores aftensmad, var lige så smuk som dagens solopgang havde været.

Min Skat og jeg brugte aften på at besøge QXL, hvor vi kom til at byde på nogle ganske få "Anders And & Co." blade, og vi nåede lige at tage et godt billede af dagens høst af fødselsdagsgaver, før vi gik i seng med 21:00 tiden. På det tidspunkt var vi begge to så trætte, at vi simpelhen ikke længere kunne klare at holde os vågne.