Jeg indrømmer gerne, at det nok bare er mig, der er underlig, men jeg har faktisk aldrig forstået grunden til, at man fejer, holder og på andre måder mærkere, at man har fødselsdag.

For hvad er det lige, at man fejer, holder og mærkere ?

… at man er blevet et helt år ældre.

… at endnu et år, som man aldrig nogensinde får tilbage og som man aldrig nogensinde får mulighed for at bruge igen eller ændre på, er gået.

… at man har brugt og måske oven i købet misbrugt endnu et år af sit liv på at opfylde andres behov og ønsker samtidigt med at man fuldstændig har tilsidesat sine egne behov og ønsker.

… at man er kommet et helt år tættere på den dag, hvor man er blevet så affældig og hjælpeløs, at man er fuldstædig afhængig af andres hjælp og nåde.

… at man er kommet et helt år tættere på det, som de fleste rettroende anser for at være det højst opnåede, et menneske kan nå … døden.

Jeg er ikke dybt deprimeret og ked af livet. Faktisk så elsker jeg livet og jeg anser hver dag som en stor gave med masser af muligheder og det er måske i virkeligheden årsagen til, at jeg bare ser på det at fejre, holde og på andre måder mærkere at man har fødselsdag fra en anden vinkel end langt de flest gør det.