Arkiver

Dagens 3. gave


Hverdagen, Ænder.

Ganske som vi havde aftalt det, ankom Wivi, der her på bloggen er mest kendt som halvdelen af familien i Fakse, ved 9:00 tiden. Hun havde været en tur ude i deres have med en saks i den ene hånd og derfor havde hun en dejlig buket friske blandede forårs-grene med til mig, som jeg skyndte mig at få sat ned i en klar grøn glas vase med vand …

2009/03/19/301.jpg

… jeg begyndte jo at pynte op til foråret samt påsken i forgårs og jeg har masser af små forårsbebuder, som kan komme til at hænge på disse grene. Jeg skal bare lige have dem fundet frem.

Wivi havde også to gaver …

2009/03/19/302.jpg

… med til mig, samt denne skønne keramikfigur …

2009/03/19/303.jpg

… med en rede med en and, to ællinger samt tre æg. Den havde hun købt i deres lokale genbrugsbutik og hun håbede på, at jeg ikke havde den i forvejen, hvilket jeg altså heller ikke havde.

Den ene af fødselsdagsgaverne indeholdte dette spændende broderikit …

2009/03/19/304.jpg

… som jeg virkelig glæder mig til, at jeg skal i gang med at brodere.

Den anden af gaverne indeholdte dette herlige firkløver …

2009/03/19/305.jpg

… de giver jo alle som en vendingene "franske landænder" en helt ny mening.

🙂

Wivi begavede mig virkelig i dag. For hun havde også været på ophørudsalg hos deres lokale guld- og sølvsmed, hvor hun havde købt ikke mindre en fem forskellige sølv led til min Pandora halskæde / mit Pandora armbåd …

2009/03/19/306.jpg

… sådanne nogle led kan man ( læs: jeg ) jo altid bruge.

🙂

Endvidere havde hun endnu en gang været aktiv ved kniplebrædtet, da hun havde kniplet to nye ophæng til mig. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg blev mest glad for dette ophæng …

2009/03/19/307.jpg

… med den lille svømmende and, men dermed har jeg altså bestemt ikke skrevet, at jeg ikke også blev glad for dette ophæng …

2009/03/19/308.jpg

… men en lille hakkende kylling. De er nu søde hver for sig og de er allerede kommet til at hænge til pynt på det ene af de to hold forårsgrene, som vi har stående inde i vores tue.