Månedsarkiv: marts 2009

Aftens menu …


Hverdagen.

Faktisk er det allerførste gang i indeværende år, at vi har soldet så meget, at vi fået dette her …

2009/03/13/001.jpg

… til middagsmad … kogt blomkål, kogte kartofler, masser af bløde løg, en god stor hverdagsteak af okseklump og dertil nogle skriver rugbrød.

🙂

Maximalt antal kokkehuer til min Skat for aftens forkælende menu. For det smagte mindst lige så, som det ser ud til at gøre.

Fredag den trettende


Hverdagen.

For øvrigt så er det jo fredag den trettende marts 2009 i dag og derfor vil jeg lige bringe et lille udklip af et indlæg, jeg skrev for cirka otte år side, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, om fredag den trettende

Fredag den trettende er en dag, der i rigtigt mange kulturers overtro forbindes med uheld.

Da både fredage samt 13-tallet anset for at bringe uheld, må kombinationen af begge dele altså fredag den trettende jo være en ekstra uheld dag og pudsigt nok så falder den trettende i en hvilken som helst af årets tolv måneder oftere på en fredag end på nogen af de andre seks ugedage. For eksempel så i løbet af de sidste fire hundrede år har den trettende været en fredag 688 gange, hvorimod onsdag og søndag kun været den trettende 687 gange også selv om der kun er tale om, at fredag den trettende kun har en enkelt dags overtal.

Blot for at komme med et enkelt eksempel på at kombinationen af fredag og den trettende … så var det fredag den 13. oktober 1307, at utallige tempelherrer altså riddere af den gejstlige Tempelherreorden blev fanget, tortureret samt efterfølgende brændt på bålet og alle deres skatte blev beslaglagt efter ordre fra Kong Philip den fjerde af Frankrig, og efter den har fredag den trettende varslet udheld også i de rettroendes kredse.

Det er snart weekend …


Hverdagen.

…for nu er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentlig sidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, da jeg stadigvæk i følge min "lille" liste er en hel del indlæg bagud, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Udenfor er det blæsende, gråt samt trist her til morgen, og temperaturen udendørs er lige nu kun cirka plus 3,5 grader i hvert fald her i Roskilde. Ifølge DMI vil der være en meget stor sandsynlighed for, at vejret forsætter med at være sådant hele dagen og at der vil komme regn i løbet af eftermiddagen, men kan vi ikke glæde os over vejret, så kan vi da altid glæde os over det allerbedste af det hele, ved at vi nu igen er nået frem til en fredag … for det er lige før, det er weekend !!!

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt ( læs: forsætte med at rydde op i alt mit hobby-rod ). Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå alle de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå i løbet af denne uge.

God fredag med efterfølgende weekend til jer alle sammen der ude i Blog-land. Jeg vender tilbage til jer i aften med aftens menu.

With love from Pooh


Hverdagen, Håndarbejde.

Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned forrige år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.

Så i sommers bestilte jeg et års abonnement i stedet for, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for kun 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.

🙂

Med det forrige nummer af The World of Cross Stitching, det er for øvrigt nummer 148, fulgte der et lille broderikit til "With love from Pooh" …

2009/03/12/101.jpg

… som jeg er blevet færdig med at brodere her til aften. Han er der meget sød den lille Peter Plys bamse, som han står der med sin lille fine røde blomst.

Så nu skal jeg så bare lige have fundet en lille passende ramme til ham, så er han helt klar til at blive hængt op på en væg et eller andet sted.

Hvad jeg skal bruge ham til ? … Der aner jeg ikke, men han var sjov at brodere.

🙂

Fødselsdagsgave på forskud


Hverdagen, Ænder.

Da vi havde spist til aften, fik vi lige i fællesskab ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads og derefter satte jeg mig ind til min computer for at lægge billedet af aftens menu ud på min blog.

Imens jeg sad og var travlt optaget af dette, kom min Skat ind til mig med en pakke, som han gav mig den med ordene: "Nu har du jo set, at den er kommet med posten, og da du jo nok allerede har gættet, hvad den indeholder, synes jeg ikke, at du skal vente med at få den til på torsdag. Så derfor tillykke med fødselsdagen på torsdag min Skat".

Pakken indeholdte det 24. bind i Walt Disney´s bogserien "Hall Of Fame" …

2009/03/12/201.jpg

… som samtidigt er den 8. bog i serie om min yngling ande-tegner … Don Rosa.

Er man til Walt Disney og holder man især af Anders And, hans familie og deres lille univers, så holder man også af Carl Barks – den store ande-tegner, der var manden, som blandt mange andre gav liv til onkel Joakim, Hexie De Trick og George Gerløs. Jeg holder meget af Carl Barks ande-historie, og jeg holder rigtigt meget af Don Rosas ande-historier, som næsten altid bygger videre på Carls Barks´ ande-historier.

Blandt meget andet har Don Rosa tegnet og fortalt hele onkel Joakims livhistorie fordelt over tolv kapitler i serien "Her er dit liv onkel Joakim" lige fra han var en fattig lille ælling i Skotland til han blev verdens rigeste and i Andeby.

Jeg glæder mig virkelig til at læse denne bog. Tak for den min Skat, den blev jeg rigtig glad for.

🙂

Aftens menu …


Hverdagen.

… er der godt nok rigtigt mange timer til vi er nået til her hos os. Da vi aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftens menu.

Hver aften, imens min Skat og jeg er i fuld gang med at aflive opvasken efter aftens måltid, så snakker vi om, hvad vi skal have til middage i morgen. Det er lige meget, hvem af os, som kommer med et forslag, så synes den anden af os, at det har vi da lige fået, så kan vi ikke lige finde på noget andet ?

Da jeg nægter at tro, at vi er de eneste, som har det på denne måde, så har jeg tænkt mig, at jeg i den nærmeste fremtid hver aften – i det omfang jeg husker det – vil tage et billede af aftens menu og så lægge det ud på min blog med en meget kort beskrivelse.

Efter nogle få uger vil vi vel så kunne se, om det nu også passer, at det forslået er noget, som vi lige har fået, og samtidigt med det kan vi måske være med til at give inspiration til andre der lige som os synes, at de "kører rundt" i de sammen få retter.

Er der andre af jer derude i Blog-land som vil være med og som derfor også hver eller stort set hver aften i den nærmeste fremtid vil vise os andre, hvad I har fået til aftensmad i dag ?

For måske kan vi på den måde komme til at inspirere hinanden med hensyn til aftens menu.

Sankt Gregorius dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørs arbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et godt kornår.

Smuk aften


Hverdagen.

Dagens solnedgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 17:55 …

2009/03/11/101.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vinduet i vores arbejdsværelse, imens min Skat var i fuld gang med at tilberede vores aftensmad.

Så nu må jeg heller se at komme i gang med at dække bord, for det er lige før, vores middagsmad er klar til at blive spist, og man skal aldrig lade mad venter på en.

Så mange fugle på i et træ


Hverdagen, Oplevelser.

Prøv lige en gang at se, hvor mange fugle der sidder i dette træ …

2009/03/11/201.jpg

… som vi kom fobi, da vi besøgte Farmor i eftermiddags. Jeg gad nok vide, om de holder en eller anden form for pause eller traf.

Billedet er taget med min mobiltelefon, hvilket måske kan forklare den lettere forringede billedekvalitet.