Månedsarkiv: september 2008

Planterne på altanen


Hverdagen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at vande alle vores potteplanter inklusiv dem ude på altanen samt fik nippet visne blade og blomster af dem alle sammen. Vi har for øvrigt alt inklusiv 74 potteplanter fordelt rundt omkring i vores lejlighed samt på vores altan, så det er ikke lige en opgave, som kan klares på to minutter.

Det gav min jo så en god mulighed til at se lidt nærmere på alle vores potteplanter og især på dem ude på altanen. Vores peberplante har efterhånedens en hel masse små og større røde peberfrugter …

2008/09/30/005.jpg

… min Skat har allerede prøvet at smage en af dem og efter hans reaktion at bedømme, så er de mildt skrevet meget strække.

Flere af vores tomatplanter har stadigvæk små gule blomster …

2008/09/30/001.jpg

… nogle af dem har små grønne tomater …

2008/09/30/002.jpg

… andre af dem har store grønne tomater …

2008/09/30/003.jpg

… nogle af tomaterne er begyndte at blive røde …

2008/09/30/004.jpg

… og det ene af vores iceberg salathoveder har sat blomster …

2008/09/30/006.jpg

… som endnu ikke er sprunget helt ud.

Et efterårstegn


Hverdagen.

For hver dag, der går, kommer der flere og flere tegn på, at efteråret og derefter vinteren er på vej. I dag, da vi var rundt om posthuset ude i industrikvarteret, fik vi øje på disse kønne buske og træer …

2008/09/29/001.jpg

… hver årstid har nu sin egen helt specielle charme.

Mikkelsdag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael. Ifølge Johannes Åbenbaring nedkæmpede Michal djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.

Lige ledelse ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke til ære for Michael, der blev kaldt for Engelsborg.

Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ikke ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.

I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.

I det gamle bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.

Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdige fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværker og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.

Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag, for det allerførste indendørs arbejde, man gik i gang med, var kartning samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.

I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne på Mikkelsdag. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en potion korn. Årets sidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et hedens frugtbarhedsritual.

På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.

Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Den suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.

Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.

Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.

Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.

For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.

Hjemad fra Roskildes centrum


Hverdagen, Oplevelser.

Vores besøg i Palæsamlingen i dag var lige så hyggeligt og informativt, som det har været de to andre gange, vi har besøgt den, og vi er begge to lidt kede af, at den nu lukker og nok aldrig kommer til at åbne igen. Der er dog et lille spinket håb om, at når alle de udstillede genstande fremover skal indgå i Roskilde Museums samlingerne, at de så måske en gang imellem vil komme frem i lyset igen i forbindelse med diverse særudstillinger eller at man måske lige frem vil pille dem frem igen på et senere tidspunk til en permanet udstilling.

🙂

Vi forlod Roskilde Palæ og Palæsamlingen og vi gik langs med muren ind til Palæ Haven for at komme hen til Roskilde Domkirke …

2008/09/28/301.jpg

… for vi skulle lige fotografere et par tre billeder af den, imens den er pakket ind i gyldent efterårsløv.

Vi gik tværs hen over Stændertorvet, og vi forsatte ad Skomagergade, hvorefter vi gik opad Allehelgensgade, før vi drejede til venstre ad Grønnegade …

2008/09/28/302.jpg

… hvor vi gik forbi Gamle Vor Frue Kirke …

2008/09/28/303.jpg

… der oprindelig var en frådestenskirke fra slutningen af 1000-tallet, som tilhørte et fornemt cistercienser-nonnekloster, og i middelalderen var den en stor og meget betydningsfuld kirke.

Gamle Vor Frue Kirke har en interessant bygningshistorie for blandt andet blev der i slutningen af 1100-tallet opført et mausoleum for den Hellige Margrethe af Højelse.

Vi krydsede Fruegade, som vi ellers normalt pleje at gå ad, for vi var blevet enige om, at vi ville se lidt nærmere på den hyggelige og meget smalle Lille Grønnegade …

2008/09/28/304.jpg

… er det ikke bare helt fantastik, at man lige midt i Roskildes centrum kan finde sådan en hyggelige og idyllisk lille smal gade …

2008/09/28/305.jpg

… med sådanne nogle små søde dukkehus lignende bygninger ?

Vi nåede op til Jernbanegade, hvor vi benyttede os at lejligheden til at tage endnu et billede …

2008/09/28/306.jpg

… imens vi ventede på, at der skulle blive grønt lys for os, derefter gik vi via tunnellen under banen over til Køgevej, hvor vi gik forbi Roskildes Sygehus ældste bygning …

2008/09/28/307.jpg

… og det hyggelige bassin med tilhørende springvand, før vi forsatte ad Køgevej til stamvejen og ingen længe var vi atter hjemme hos os selv igen.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige gårtur i det efterårs kønne Roskildes centrum, og man kan se de billeder, han tog under turen, her.

Mod Roskildes centrum


Hverdagen, Oplevelser.

Efterhåndens begynder man så småt at kunne fornemme, at sommeren er vel overstået for i år, og at efteråret tager mere og mere til. For selv om solen skinner fra en næsten klar blå skyfri himmel i dag, så føles det koldt, lige så snart man ikke befinder sig i solen og i læ for vinden.

Selv om min Skat og jeg besøgt Palæsamlingen for to ugers tid siden, altså den næstesidste gang den var åben, så er vi blevet enige om, at vi også vil besøge den i dag, hvor det er allersidste gang, den har åben. Vi fik godt nok begge to fotograferede en hel del rigtigt gode billeder af det udstillede sidste gang, men vi vil godt lige benytte os af den allersidste chance også, og derfor gik vi ind til Roskilde centrum.

Vi startede med at krydse stamvejen, for vi skulle rundt om containeren med pap og derfor gik vi imellem husblokkene i vores bebyggelse. Det er lidt pudsigt at se, at nogle af buskene og træerne stadigvæk er helt grønne samtidigt med at andre af buskene og træerne er næsten helt røde …

2008/09/28/101.jpg

… vi forsatte af Køgevej og da vi nåede til parkeringspladsen ved Vognmandsmarken …

2008/09/28/102.jpg

… lagde vi mærke til, at træerne langs med parkeringspladsen mere eller mindre alle som en har skiftet fra sommeren flotte friske grønne farver til efteråret mere glødende farver i gult, orange, rødt og brunt.

Vi havde lidt halv travlt, for vi var kommet et par minutter for sent ud af hoveddøren og derfor nåede vi ikke at fotografere mere på vores vej ind til Stændertorvet og Roskilde Palæ, hvor vi begsøgte Palæsamlingen, og det besøg kommer der mere om i det næste indlæg.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige gårtur i det efterårs kønne Roskildes centrum, og man kan se de billeder, han tog under turen, her.

Forkælelse …


Hverdagen.

Vores mini orkideer har fundet sig en god plads lige midt på køkkenbordet, imens de får deres ugentlige "fodbad" …

2008/09/28/001.jpg

… og da det er en ulige uge i denne uge, så bliver de ekstra forkælet med gødning i vandet.

Efteråret er så småt begyndt …


Hverdagen.

… for buskene og træerne er begyndt at skifte farve fra de grønne til den gule, røde og brune nuancer, hvilket også godt kan være kønt …

2008/09/27/001.jpg

… hver årstid har nu sin egen helt specielle charme.

Fornyelse af vores lodsedler


Hverdagen.

Selv om vejret er mere end flot i dag og især, hvis man tager i betrækning, at vi er i slutningen af september måned, så var vi dovne, for vi føler os begge to lidt matte i skokkerne samt med flade batterier, og derfor tog vi bilen, da vi i formiddags skulle ind til Roskildes centrum for dels at fornye vores Klasselotterisedler og dels for at købe nye sko til min Skat.

Vi startede med at køre hen til den Klasselotterikollektion, som vores lodsedler er blevet flyttet hen til og det vise sig, at kollektøren er en sød ældre dame ( hun er cirka ti år ældre, end vi havde beregnet hende til at være ) som vi faldt godt i sank med. Så nu tror jeg på, at vores lodsedler er kommet i gode og trykke hænder igen, for på mig virker hun som en, der har mere end forstand på, hvad det er, hun har med at gøre samt især hvordan tingene skal gøres.

Denne gang skal jeg så godt nok ind til Hovedkollektionen inde på Rådhuspladsen i København for at hente vores to små gevinster, men fra næste gang af skulle det hele så igen kunne ordnes her i Roskilde.

🙂

Derefter kørte vi ind til Stændertovet, hvor vi startede med at besøge Skoringen, som havde "minus moms dag" i dag, og så var det jo et godt valgt tidspunkt at købe nye Ecco-sko til min Skat. Derefter gik vi lige en hurtigt tur rundt på Stændertovet for at se på dagens udvalg hos lopperne. Selv om vi fik hilst på begge vores to faste andepusher, var der ingen af dem, som have så meget som, bare en eneste spændende and, som vi simpelhen bare var nødt til at købe i dag. Så dagens besøg på Stændertorvet blev en mildt sagt billig omgang.

🙂

Så er det lige før, nedtællingen er slut


Hverdagen.

Vi var så effektive, at vi ( efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende træning samt han havde nået at spise et par meget hurtigt smurte skiver brød ) kørte vi ud til Farmor for at besøge hende. På vej hjem fra hende af, var vi lige rundt om Strandberg på Holbækvej, Aldi på Ringvejen samt Føtex ved stationen for at handle ind. Da vi kom hjem og imens solen …

2008/09/26/101.jpg

… var på vej ned, satte vi de nyindkøbte varer på plads, hvorefter vi fik pakket det kød, som vi havde købt på tilbud, så det kunne komme i fryseren samt ordnet frugten og grønsagerne, så det er lige til at bruge, før det blev lagt på plads i køleskabet. Så fik jeg lige dækket bord og når min Skat lige om lidt er færdig med at tilberede vores aftensmad og vi har fået spist den samt aflivet opvasken og fulgt skraldespaden ned, så kan vi holde weekend med efterfølgende efterårsferie.

🙂