Dagsarkiv: mandag, 1. september 2008, 21:00

Grydelapper med katte – Del 6


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat sad foran sin computer, sad jeg i sofaen, hvor jeg hyggede mig med at montere de små satin sløjfer, hækle de sidste afsluttende kanter hele vejen rundt om samt hæfte de sidste løse ender på disse to grydelapper …

2008/08/27/001.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farve nummer 01 ) og to nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt to stykker grønt ( farve nummer 68 ) smal satin ( 100% polyester ) bånd fra Stof & Stil.

Det tager mig cirka 12:30 timer, at fremstille et par grydelapper som disse. Nu er jeg så bare så heldigt, at jeg nåede at hækle seks hvide og seks sorte bagstykker, imens vi kørte rundt på Sjælland, Møn og Falster i løbet af vores fire uger lange skønne sommerferie og nu har jeg fået færdiggjorte alle seks par grydelapper.

🙂

Dette par vil lige som det sidste par, som jeg blev færdigt med i onsdag, blive lagt på "lager", da det altid er skønt at have nogle færdige par grydelapper liggende, hvis vi lige pludselig skal give en lille personlig gave eller have en "blomst" med til værtinden.

Årets 13. og største ups !


Hverdagen.

Jeg gik hjemmefra ved 9:30 tiden, så jeg var inde ved Panduro Hobby omkring klokken 09:50. På det tidspunkt stod der allerede folk i kø for at kommer ind i butikken fra dens hovedindgang og hen til cykelstien, men inden klokken nåede at blive 10:00 og butikken åbnende, stod der folk i kø henholdsvis halvvejs nede af parkeringspladsen på den ene side af butikken samt rundt om hjørnet og forbi stenhuggeren på den anden side af butikken.

Årsagen til dette totale vivarre var, at Panduro Hobby her i Roskilde holder ophørsudsalg fra og med i dag samt til og med lørdag den 13. september. Da butikken ikke længere skal ligge på Gammel Landevej, men derimod flytter den over i nye lokaler, når udvidelsen af Ro´s Torv er færdig og klar til indflytning i starten af næsten måned. I stedet for at pakke hele varelageret ned har man så valgt at sælge det hele med 50% rabat og det var der så mange andre end mig, som gerne ville benytte sig af.

Nu havde jeg været så smart, at jeg allerede i fredags havde besøgt butikken og dermed havde jeg fundet ud af, hvor de ting, som jeg gerne ville købe noget af, befandt sig. Så alt i alt tog det mig faktisk ikke mere end 20 minutter at få fyldt min indkøbskurv godt op med gode ting og sager til min Skat og især mig.

Jeg brugte næsten et kvarters tid på at finde 30 forskellige duk DMC broderigarn, som jeg skal bruge til to forskellige billeder, som der har været diagram med til i The World Of Cross Stitching. For når garnet er på tilbud til halv pris, så vil jeg gerne have de originale farver til de to billeder. Så nu håber jeg bare på, at jeg snart får overskud og tid at at brodere de to billeder ( det ene billede er med en lille Somebunny og det andet billede er med en glad badeand ).

Derefter stillede jeg mig i køen til kassen og der stod jeg så den næste hele time samt 30 minutter. For der var ligesom andre end mig, der genre ville benytte sig af dagens tilbud og man havde valgt kun at have to kasser åbne, da man af en eller anden årsag ikke havde overvejet at indrette et par ekstra kasser i dagens anledning.

Så en lille hurtigt tur i den lokale Panduro Hobby endte med at tage næsten tre timer.

🙁

Helt spildt af tid har det nu ikke været, for jeg kom hjem med alle disse dejlige ting …

2008/09/01/101.jpg

… som listet op er følgende …

18 nøgler isblå "Løve Bomuld" … før 21,75 kroner per nøgle … nu 10,88 kroner per nøgle
16 nøgler lilla "Løve Bomuld" … før 21,75 kroner per nøgle … nu 10,88 kroner per nøgle

30 forskellige duk DMC broderigarn … før 10,50 kroner per duk … nu 5,25 kroner per duk

15 lilla blomster formet plastik knapper … før 5,00 kroner per styk … nu 2,50 kroner per styk

1 Pony maskeholder … før 10,50 kroner … nu 5,25 kroner

1 Prym vendenål … før 37,00 kroner … nu 18,50 kroner

2 passepartout 18 x 24 centimeter … før 35,00 kroner per styk … nu 17,50 kroner per styk
2 passepartout 13 x 18 centimeter … før 28,00 kroner per styk … nu 14,00 kroner per styk

2 designark med græsplæne … før 7,50 kroner per styk … nu 3,75 kroner per styk
2 designark med lakridskonfekt … før 7,50 kroner per ark … nu 3,75 kroner per ark

2 plastik skabeloner til firkantet æsker … før 39,50 kroner … nu 19,75 kroner
1 plastik skabelon til en lille femkantet æske … før 29,50 kroner … nu 14,75 kroner
1 plastik skabelon til elefanter … før 29,50 kroner … nu 14,75 kroner

10 finer sommerfugle … før 28,00 kroner … nu 14,00 kroner

4 selvklæbende plastiklommer 5,2 x 5,1 centimeter … før 28,00 kroner … nu 14,00 kroner
3 selvklæbende plastiklommer 10,5 x 5,4 centimeter … før 28,00 kroner … nu 14,00 kroner

25 lynlåsposer 6 x 14 centimeter … før 17,00 kroner … nu 8,50 kroner
10 lynlåsposer 12 x 18 centimeter … før 17,00 kroner … nu 8,50 kroner

… og endelig blev det også til lidt til bolchefremstilling …

4 poser med 500 gram glukose … før 49,00 kroner per pose … nu 24,50 kroner per pose
1 pose med 100 gram citronsyre … før 29,00 kroner … nu 14,50 kroner
1 pose med 100 gram lakridsekstrakt … før 49,00 kroner … nu 24,50 kroner
1 flaske med 10 milliliter lakridsaroma … før 49,00 … nu 24,50 kroner

Alt i alt har jeg ifølge kassebonen soldet for 936,92 kroner, men dets normalpris ville have været 1.873,50 kroner, men hvis det alt sammen ikke lige have været på tilbud, så havde jeg med 99,99% sikkerhed ikke købt noget af det og slet ikke i dag.

Efter dagens ups kan jeg nok ikke tillade mig at have flere ups´er i indeværende år.

😉

I dag begynder efteråret


Hverdagen.

Vi kan desværre godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhåndens er aftaget med 3:42 timer. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelhen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive over 06:15, før vi så småt kan begynde at få øje på solens første spæde stråler …

2008/09/01/001.jpg

… på dette tidspunkt af døgnet har min Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange forskellige opgaver.

Ifølge kalenderen starter efteråret officielt den 1. september og hvis man skal tro på DMI

2008/09/01/003.jpg

… starter dagen med solskin fra en klar blå og næsten skyfri himmel, men i løbet af dagen bliver det så overskyet og der kommer med sikkerhed regn sidste på eftermiddagen samt først på aften. Udsigten for de næste fem dages tid er desværre ikke mere opmuntrende at kigge på …

2008/09/01/002.jpg

… personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader bare en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget kønt og charmerende ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor solen skinner fra en klar blå skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, som jeg godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt af året simpelhen ikke haft sommer samt fået varme nok for i år.

Sankt Ægidius dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.

Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af indeværende måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.