Dagsarkiv: tirsdag, 9. september 2008, 21:00

Orange …


Hverdagen.

… er hvis nok det bedste valg, hvis man kun vil benytte sig af et ord til at beskrive aftens solnedgang …

2008/09/09/201.jpg

… og den blev bestemt ikke mindre smuk af, at jeg zoomede tættere ind på den …

2008/09/09/202.jpg

… snare tværtimod.

Årets første


Hverdagen.

I fredags, da Wivi og jeg gik hjem fra Roskilderingen, samlede jeg nogle få grønne kastanier op. De har så ligget ude på vores altan lige siden og her til morgen var de alle som en knækket, så jeg kunne komme til at pille årets første kønne kastanier ud af dem, hvorefter jeg lagde dem ned i lille klar glasskål …

2008/09/09/101.jpg

… som nu står til pynt på bordet foran køkkenvinduet. Det er så endnu et tegn på, at efteråret desværre er på vej.

Hæklede halskæder


Hverdagen, Håndarbejde.

Lige for tiden er jeg i fuld gang med at rydde kraftig op i vores hjem og når man som mig er både gemmer samt samler, så dukker der rigtigt mange sjove ting op under vejs.

I går nåede jeg til en ikke helt lille æske med mine absolut alt andet end ægte smykker og største delen af dem har jeg selv fremstillet i årenes løb. Bare som et for eksempel de hæklede halskæder, som jeg stadigvæk venter på skal blive in igen. Bort set fra at jeg altså stadigvæk bruger dem af og til, selv om de endnu ikke er blevet moderne.

😉

Den gule halskæde med en stor gul blomst …

2008/09/09/001.jpg

… hæklede jeg for cirka 2½ års tide siden, den er hæklet af helt almindeligt bomuldsgarn med en hæklenål nummer 3,00.

Det lille hvide og røde hæklet samt flettede hjerte …

2008/09/09/002.jpg

… som desværre har misten den tilhørende halskæde, har jeg selv designet. Det er hæklet af helt almindeligt sytråd med en hæklenål nummer 1,00. Det var godt nok noget af et pillearbejde og jeg kan huske, at sytråden sled hul i min finger, men hjertet holder jo stadigvæk her små 30 år senere, så det var det værd.

Den grønne halskæde med jordbærret …

2008/09/09/003.jpg

… har jeg også selv designet. Det er hæklet af tre tråde broderigarn og med en hæklenål nummer 1,75.

Den grønne halskæde med det dejlige friske bundt gulerødder …

2008/09/09/004.jpg

… er hæklet af helt almindeligt bomuldsgarn med en hæklenul nummer 2,50. Det er hæklet efter en opskrift, som har været i det svenske ugeblad Hemmets Veckotidning. Efter et meget dyb dyrk i en af mine endnu ikke udpakket flyttekasser fandt jeg ud af, at opskriften har været i blad nummer 25 fra år 1978 og jeg kan huske, at jeg satte mig at hækle gulerødderne samme dag, som jeg havde set dem i bladet.

Det lille hvide buttede hjerte …

2008/09/09/005.jpg

… er hæklet af tyndt hæklegarn med en hæklenål nummer 1,50. Opskriften til det var i et "Alt om Håndarbejde" en gang i slutningen af 1970erne eller i starten af 1980erne. Jeg har ikke kunnet finde ud af det, men jeg tror, at jeg et eller andet sted har en kopi af dets opskrift. Jeg skal bare lige nå til det sted, hvor den opskrift er gemt.