Arkiver

Allerede mandag morgen igen


Hverdagen.

Så er det allerede igen blevet mandag morgen og både min Skat samt jeg har taget hul på en helt ny arbejdsuge ( han på sit arbejde og jeg herhjemme ). Jeg vil ikke påstå, at jeg har det ligesom Garfield, for jeg hader ikke mandage, selv om jeg da godt nok synes, at de har alt for travlt med at afløse de alt for korte weekender.

😉

Den nu vel overstået weekend havde nu også mere end travlt med at gå, men når jeg her til morgen se mig rundt omkring i vores hjem, kan jeg da godt se, at det var fordi, vi begge to knoglede hårdt i det meste af weekenden. Imens vi nåede at aflive en god håndfuld diverse små og store hængepartier i cirka 25% af vores lejlighed, rydde op i cirka 50% af vores lejlighed samt tørre støv af i cirka 75% af vores lejlighed. Min Skat fik hængt to billeder op inde i stuen samt støvsuget 100% af vores lejlighed og jeg nåede at pynte op til Halloween i vores stue.

Så selv om det godt nok var to meget trætte personer, som gik i seng ved 20:45 tiden i går aftes, så kunne vi glæde os over, at vi have fået et næsten helt nyt rent og ryddeligt hjem. Der nu er så flot, at det er lige før, at Bo Bedre eller et af de mange andre indlandske såvel som udenlandske indretnings blade kan komme forbi os med en fotograf og skrive en lang artikel om, hvor dejligt flot, hyggeligt og ryddeligt vi bor.

😉