De sidste fire år har jeg håbet på, at jeg i løbet af sensommeren eller i starten af efteråret ville have det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at pynte op til Halloween og hvert år er det desværre endte med, at det eneste Halloween pynt, som er kommet frem det pågældende år, er det, som er købt det samme år.
I går, da vi gik i gang med at rydde op samt gøre rent i vores stuen, fik jeg pakke de ænder ( som normalt står til hygge og pynt ovenpå vores reoler inde i stuen ) ned, og dermed blev der plads til, at Halloween pynten kunne komme frem.
Så nu kan jeg glæde mig over, at jeg har nået at pynte op til Halloween i år. Godt nok har jeg ikke lige så mange ting til Halloween, som jeg har til både jul og påske og derfor kan jeg heller ikke pynte lige så "vildt" op til Halloween, som jeg normalt gør det til jul og påske, men derfor blev det nu alligevel rigtigt hyggeligt på en lidt uhyggelige måde.
🙂
De tre glade keramik svampe …
… samt den lille keramik svampefamilie har fundet sig godt til rette i hinandens selskab.
Heksemutter står i et hjørne, hvorfra hun …
… beundre de tre glade keramik græskar, som jeg har sat et elektrisk fyrfadslys ind i, så de kan være tændte også selv om vi ikke lige sidder og holder øje med dem hele tiden.
Det ser ikke ud til, at Frederik …
… ( spareanden, som jeg fik i fødselsdagsgave af min Skat i år ), er spor bange for de fire små keramik spøgelser og selv bliver jeg kun i rigtigt godt humør, hver gang jeg får øje på dem og især på ham med skiltet.
Fugleskræmslerne …
… mangler en lille plante til hver deres urtepotteskjuler, men det forhindre dem bestemt ikke i at være glade og smilende.
Et lille kig på lidt af Halloween pynten …
… det viste sig, at selv om jeg har hæklet 10 sorte runde, 15 sorte flade edderkoppe-formede samt 15 små sorte stjerne-formede mellemlægsservieter, har jeg desværre ikke fået hæklet nok af den slags. For jeg var nødt til at bruge nogle lysegrønne også. Så nu har jeg lige en lille håndfuld ting mere, som jeg meget gerne vil i gang med at hækle.
Disse to keramik græskar …
… ser bestemt ikke særlig rare ude, hvad mod de kan finde på at grumme ting ?
… er i fuld gang med efterårets helt store hovedrengøring. Imens de to store spøgelser …
… meget hellere vil bruge tiden på at danse og synge. Det ser ud til, at træet …
… ikke længere kan holde deres larm ud.
Endelig fik jeg fundet en god plads til dette glade glas spøgelse …
… der er en lampe samt de små keramik katte, der sidder ved siden af hver deres lille urtepotteskjuler, som stadigvæk mangle en lille plante.
Selv de to små græskar …
… som Heidi har fremstillet for otte år siden af styropor og psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour er kommet frem i lyst i år. De står ovenpå den ene højtaler, hvorfra de spreder glæde og hygge omkring sig.
🙂
Ikke alene kan jeg mærke, at jeg så småt begynder at have overskud samt tid til at foretage mig noget af alt det, som jeg har lyst til, men jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at få ideer samt have lyst til kreative udfoldelser igen. For imens jeg gik og pyntede op til Halloween, kom jeg i tanke om, at jeg et eller andet sted i mine gemmer har en meget lille trebenet kobbergryde, som jeg har fået af min mormor, og at den ville være rigtigt god til at stille foran en af de store hekse, så hun har en stor gryde, hvori hun kan røre sig en god gang heksebryg.
At jeg ud af enten tyndt bomuldsgarn eller broderigang kan hækle nogle forskellige små visne blade, som jeg med rund hånd kan drysse ud imellem de udstillede Halloween ting eller hænge til pynt på mine troldegrene, som lige nu er lidt bare, da der kun hænger tre små keramik hekse samt tre små glas flagermus på dem.
At jeg har nogle såkaldte "Wine Charms" med små glas bolcher, som jeg vil kunne bruge til at hænge op på mine troldegrene samt at jeg med lidt held nok godt selv kan fremstille nogle forskellige Halloween relateret ting til at hænge til pynt på mine troldegrene.
Ideer mangle jeg bestemt ikke, spørgsmålet er mere, om jeg nogensiden kommer til at få det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at føre dem ud i livet, hvilket jeg selv håber på, i hver flad lige indtil det modsatte er bevist.