Det havde været vores mening, at vi ville bruge denne lørdag på at få en god en på opleveren ved at besøge tre forskellige musser her i Roskilde, men det viste sig, at Domkirkemusset var lukket på grund af et bryllup, at Palæsamlingerne kun har åbent en gang mere og det er på næste søndag og at der er gratist rundvisning i Roskilde Museums særudstilling om "Da spaniolerne kom – et kulturmøde i 1808" om søndagene, så derfor blev den ide droppet.

I stedet for har vi så brugt hele dagen på at handle lidt ind, rydde op samt især gøre rent.

Vi startede med at køre en tur ud til Shurgard, da vi dels havde fem SmartBokse, som jeg har nået at pakke i løbet af ugen, som skulle derud og da vi dels skulle hente de to billedrammer, som vi skulle bruge til de to billeder, som min Skat ville hænge op i dag. Da vi så alligevel var nået derud, brugte vi næsten 1:30 time på at rokere lidt rundt på diverse kasser, så de dels kommer til at stå bedre og dels kommer til at fylde mindre.

Så kørte vi hjem, spiste frokost samt aflivede opvasken fra vores morgenmad samt vores frokost, hvorefter vi gik i gang med at rydde op, støvsuge samt tørre støv af i vores stuen, og min Skat var som altid yderst effektiv …

… for han støvsugede også lige loftet samt fik borret hullerne, så vi kunne få disse to billeder …

… som han først skulle sætte ind i rammerne, hængt op. Min Skat har selv fotograferet begge billeder og ingen af de to billeder kan tages om. Da min Skats far, som er manden på billedet ved madboden, er død og World Trade Center jo blev jævnet med jorden under tragedien den 11. september 2001.

Jeg synes, at begge billeder er gode både sammen, men også hver for sig og jeg kan rigtigt godt lide dem begge to. De viser jo også, at min Skat, selv om han kun er amatørfotograf, har sansen for at finde motivet og tage det fra den rigtigt vinkel, hvilket man kan se mange flere eksempler på i hans fotoalbum.

Dermed har min Skat fået aflivet endnu et af de mange små og store hængepartier, som vi desværre har haft samt stadigvæk har i vores hjem. Det må jo så efterhånedens betyde, at vi er ved at være kommet igennem bunken med uløste opgave. Det er vi også, hvis vi lige ser bort fra, at det er sådant, at for hver gang vi får klaret en opgave, kommer vi i tanke om mindste to andre ting, som det også ville være skønt, hvis vi fik klaret.

Så skal jeg være helt ærlig, så tror jeg aldrig, at vi bliver færdige med at indrette samt ordne vores hjem og på en måde er det jo ganske dejligt at vide … for så længe man har ønsker og drømme lige så længe er man ikke kun i live men derimod levende.