Dagsarkiv: fredag, 26. september 2008, 19:30

Så er det lige før, nedtællingen er slut


Hverdagen.

Vi var så effektive, at vi ( efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet med efterfølgende træning samt han havde nået at spise et par meget hurtigt smurte skiver brød ) kørte vi ud til Farmor for at besøge hende. På vej hjem fra hende af, var vi lige rundt om Strandberg på Holbækvej, Aldi på Ringvejen samt Føtex ved stationen for at handle ind. Da vi kom hjem og imens solen …

2008/09/26/101.jpg

… var på vej ned, satte vi de nyindkøbte varer på plads, hvorefter vi fik pakket det kød, som vi havde købt på tilbud, så det kunne komme i fryseren samt ordnet frugten og grønsagerne, så det er lige til at bruge, før det blev lagt på plads i køleskabet. Så fik jeg lige dækket bord og når min Skat lige om lidt er færdig med at tilberede vores aftensmad og vi har fået spist den samt aflivet opvasken og fulgt skraldespaden ned, så kan vi holde weekend med efterfølgende efterårsferie.

🙂

God morgen fredag


Hverdagen.

Så er det allerede blevet fredag morgen. Solen …

2008/09/26/001.jpg

… er ved at stå op, min Skat har taget hul på denne uges sidste arbejdsdag, vaskemaskinen er i fuld gang med dagens første maskinefuld tøj og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, da jeg stadigvæk er en hel del indlæg bagud.

Det er køligt her til morgen, da temperaturen udendørs kun er cirka 4,5 grader varm. Ifølge DMI kommer solen til at skinne fra en klar blå næsten skyfri himmel og det ser ud til, at den får lov til at skinne hele dagen. For en gangs skyld lover DMI ikke hverken regn eller nogen som helst anden form for nedbør i løbet af dagen, men det allerbedste af det hele … det er lige før, det er weekend og ikke nok med det så er det lige før, vi har efterårsferie !!!

Godt nok holder vi kun efterårsferie i en uges tid, men det betyder så også, at når min Skat kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning i aften, så har vi fri i de næste ni sammenhængende dage. Det bliver godt nok vildt dejligt med nogle fridage.

🙂