Dagens solopgang klokken cirka 07:00 …

… klokken cirka 07:10 …

… og klokken cirka 07:20 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

Med hensyn til mit indlæg i forgårs så glæder det mig bestemt ikke at få at vide, at Mor06 har kendskab til en stor del af de negative ting, som jeg listede op, men det kom nu ikke som en overraskelse for mig. Da det har fremgået i al tydelighed, hver gang vi har skrevet såvel som talt sammen.

Derimod glæder det mig meget, at hun i sin kommentar tør står ærligt frem og at hun helt åbent tør indrømme, at hun for et stykke tid gerne valgte den samme livsform, som den min Skat og jeg har valgt lige for tiden, hvis hun havde muligheden til det.

Jeg er nemlig bange for, at hun og jeg ikke er de eneste, som har det på denne måde, men langt de fleste tør bare ikke indrømme det over for sig selv og da slet ikke over for andre.

Jeg tillade mig dog stadigvæk at undre mig over … hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der ni personer, som føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtaleser både om vores nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelhen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Jeg er begyndt at få det bedre meget bedre både fysik og psykisk, men der skal desværre ikke ret meget til at få mig bombet tilbage til den tilstand, som jeg var i både fysisk og psykisk de sidste par måneder, jeg arbejdede.

I sidste uge for eksempel ringede et medlem af min Skats familie til mig, og selv om den telefonsamtale varede i under ti minutter, så nåede vedkommen både at kritisere den måde, vi takler løsningen af de praktiske ting omkring min Skats farmor og valget af vores nuværende livsform samt at fortælle os, hvordan vi skal løse de praktiske ting omkring min Skats farmor og at når jeg nu bare går hjemme, så kunne jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut.

Da jeg havde lagt telefonrøret på efter den samtale, så havde jeg det desværre næsten præcist lige så dårligt, som jeg havde det, når jeg sidste efterår efter en arbejdsdag forlod min daværende arbejdsplads, men forskellige fra den gang og nu er, at nu vil jeg simpelhen ikke længere finde mig i at skulle have det dårligt, bare fordi andre blander sig i noget, som rent faktisk ikke kommer dem ved og at jeg ikke længere er bange for at fortælle dem det direkte.