Arkiver

Roskilde Museum


Oplevelser.

Vi nåede frem til Roskilde Museum …

2008/04/18/101.jpg

… som ligger på hjørnet af Sankt Ols Gade og Sankt Ols Stræde.

Indgangen til Roskilde Museums hovedudstillinger findes i Sankt Ols gade nummer 18 …

2008/04/18/102.jpg

… vi gik ind og købte vores billetter, som gælder i to dag og som foruden at give adgang til Roskilde Museums permanente udstillinger og særudstilliger også giver adgang til Brødrene Lützhøfts Købmandgård, Fjordmusset, Håndværksmusset, Lejre Museum, Slagteributikken anno 1920 samt Tadre Mølle.

Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde og Lejre kommuner. Museet blev grundlagt i 1929 og det er i dag en selvejende institution.

Roskilde Museums permanente udstillinger blev totalt renoverede i 1997 og de er nu opsat efter helt nye principper i samarbejde med kunstnerne Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes.

Udstillingerne i Roskilde Museums hovedbygning fortæller først og fremmest historien om en af landets historisk set mest betydningsfulde byer og på mange måder Danmarks første hovedstad – Roskilde – i perioden fra 990erne og frem til 1970erne.

Museets oldtidssamling fortæller dog hele Roskildesegnens forhistorie.

🙂

Vi startede med at besøge udstillingen om oldtiden …

2008/04/18/103.jpg

… hvor noget af det første, som man møder, er dette skelet af en ung uroksetyr …

2008/04/18/104.jpg

… der blev fundet i en mose ved Himmelev. Man mener, den stammer fra cirka år 8.000 før vores tidsregning.

De ofte tonstunge urokser var blandt stenalderjægernes mest eftertragtede byttedyr. Man ved ikke, om dyret fra Himmelev var blvet anskudt, da det druknede i den lille mose.

Næsten lige ved siden af uroksetyrs-skellet finder man denne stødtand …

2008/04/18/105.jpg

… som har tilhørt en 3 til 3,5 meter høj mammut ( en form for urtids elefant ), som levede på de store istidsstepper. For imellem 40.000 og 22.000 år før vores tidsregning blev mammut-skeletter fra afdøde dyr indlejret i morænegrus og i dag finder man resterne af mummutterne – især deres tænder – under grusgravning i istidsaflejringerne.

I den periode, som vi i dag kender som den ældre stenalder ( det vil sige tiden fra cirka 9.000 til 3.800 år før vores tidsregning ) var Roskilde Fjord kun et bredt åløb i bunden af en dyb dal … cirka 30 meter under den nuværende fjords vandspejl. Dette åløb var omgivet af store bakkedrag med skov af birk samt fyr, og bjørne, elge, ulve og urokser hørte hjemme i denne urskov.

Det var dette landskab, som mødte de første mennesker, da de for næsten 10.000 år siden slog sig ned i området for at fiske, jage og leve.

Omkring år 4.000 før vores tidsregning var havniveauet i Roskilde Fjord stedet til cirka 5 meter over det nuværende og eg samt lind dominerede den tætte skov. Bopladserne lå langs med fjorden, hvor de var udgangspunkter for fødeindsamling både til lands og til vands.

Ved arkæologiske udgravninger i området har man fundet adskillige flitredskabe og våben, som for eksempel denne …

2008/04/18/106.jpg

Flinten blev dannet i urhavet for mere end 50 milioner år siden og gennem store dele af oldtiden og især i stenalderen blev både redskaber og våben fremstillet af flint.

I yngre stenalder ( det vil sige i perioden fra cirka 3.800 til 1.800 år før vores tidsregning ) udvikledes flint-teknologien. Økserne blev slebet og milimeter tynde dolkklinger blev fremstillet gennem en forfinet huggeteknik.

Udstillingen rummer også disse syv ansigter …

2008/04/18/107.jpg

… der fortæller sagnet om Beowulf. Det er Knud Ellitsgaard-Rasmussen, som har fremstillet dem i søvl med pletvis forgyldninger.

De er alle som en formet som vedhæng og det er tanken, at de i givet fald skal bæres om halsen i en svær sølvlænke.

Udstillinger fortæller også om stormandsmiljøet i Lejre …

2008/04/18/108.jpg

… som man jo mener var hovedsæde for Danmarks første konger.

🙂

Fra oltiden til bispernes middelalderby …

2008/04/18/109.jpg

… hvor en af de ting, som jeg lagde meget mærke til, er "Margrete den 1.s kjole" …

2008/04/18/110.jpg

… der er skabt af den islanske kunster Magnus Palsson til performancen "Margrethefjorden".

🙂

Fra nyere tid er det blandt meget andet landbrugsredskaber …

2008/04/18/111.jpg

… og Roskilde-skabet …

2008/04/18/112.jpg

… da det i 1800tallet blev almindeligt, at købstæderne fik deres egne møbelsnedkere, fremstilledes der i Roskilde en karakteristisk type skabe, som eftertiden har benævnt Roskilde-skabene. De var fremstillet af åremalet fyrretræ og var en folkeudgave af de meget dyrere mahognimøbler. Der blev produceret mange af disse skabe og de blev slogt i et stort område.

Man kan også se andre former for møbler samt arbejdsvogne …

2008/04/18/113.jpg

… og der er en hel lille udstilling om fiskerlejret Sankt Jørgensbjerg …

2008/04/18/114.jpg

Det er også i afdelingen om den nyere tid, man finder denne cykel …

2008/04/18/115.jpg

… en såkaldt velocipede fra cirka 1865.

🙂

Vi tog elevatoren op til næste etage og det først, som mødte os, er ikke specielt gammelt …

2008/04/18/116.jpg

… i entreen har man brugt et lille hjørne til at fortælle om det kommenede Rock Museum, som kommer til at ligge i den nye bydel Musicon bag Køgevej her i Roskilde.

🙂

I denne afdeling af Roskilde Museum har man valgt at beholde den oprindeligt etageadskllelse …

2008/04/18/117.jpg

… som man har fjernet i rummet, som huser middelalderudstillingen.

I afdelingen om Roskilde i 1800- og 1900 tallet kan man blandet se denne brandsprøjte …

2008/04/18/118.jpg

… fra cirka 1860, den har været brugt i Viby-Gadstrup sogne.

Rådhusets kiste …

2008/04/18/119.jpg

… fra cirka 1800. Hvori man opbevarede byens penge samt øvrige værdipapirer.

Disse to ørne …

2008/04/18/120.jpg

… der indtil 1986 har siddet som udsmykning på ejendommen O. H. Schmeltzs efterfølgere på Stændertorvet.

En typisk skolstue …

2008/04/18/121.jpg

… anno cirka 1900.

I loftet hænger en del fine gamle butiks- og håndværksmester-skildte …

2008/04/18/122.jpg

Et kig fra den øverste etage …

2008/04/18/123.jpg

… hvor der bestemt heller ikke er særligt højt til loftet …

2008/04/18/124.jpg

… endnu et af den mange flotte gamle skildte …

2008/04/18/125.jpg

… som hænger i loftet.

Denne del af Roskilde Museum holder til huse i det såkaldte Sukkerhuset, der blev opført i 1764. Året inden havde kommerceråd J. J. Holst fået kongeligt privilegium på at oprette et sukkerraffinaderi her i Roskilde.

Sukkerraffinaderiets levetid blev desværre kort, for allerede i 1779 indstilles produktionen og bygningen har siden været anvendt både som pakhus, brandstation og så nu museum.

Den lave loftshøjde …

2008/04/18/126.jpg

… i disse rum skyldes, at tørringen af sukker krævede meget gulvplads, som man opnåede ved at indskyde en ekstra etage i denne del af bygningen.

🙂

Gustav Wied har fået sit eget lille hjørne og i det kan man blandt meget andet se en rekonstruktion af hans cykel …

2008/04/18/127.jpg

I 1893 tog Mikale Pedersen, der stammede fra Marbjerg øst for Roskilde, patent på en helt speciel cykel, som snart blev kendt som en Dursley-Pedersen cykel.

Produktion foregik i Dursley i England, hvor den blev en stor succes, men i Danmark havde den dog ingen interesse.

Udgangspunktet for den nye cykel var sadlen, som er en slags hængekøjesadel, der er ophængt i et helt nyt stel.

I flere generationer var cykel helt glemt, men i 1978 blev produktionen genoptaget af Jesper Sølling, som i begyndelsen holdt til på Christiania, hvorfor cyklen også bliver kendt som Christiania-cyklen.

De udstillede genstande i denne monter …

2008/04/18/128.jpg

… stammer alle som en fra Gustav Wieds hjem på Kastellet på Byvolden her i Roskilde. Han var en stor ynder af rariteter, som han ofte hjembragte fra sine mange rejser rundt i udlandet eller som han havde fået foræret af sine venner.

🙂

Vi gik på op loftet, hvor man blandt andet finder Roskilde Museums store samling af Hedebobroderier. De var dog ikke lige sådanne til at få et godt billede af, da vi ikke ville bruge blitz, da det vil være med til at ødelægge de meget smukke gamle tekstiler, så derfor må I nøjes med et billed af en gammel rok …

2008/04/18/129.jpg

… samt andre redskaber, som man har brugt til fremstillingen af hør og uld.

Det er også heroppe man finder Roskilde Museums store samling af gammelt legetøj …

2008/04/18/130.jpg

… gamle sparegrise …

2008/04/18/131.jpg

… glas, porcelæn samt egnsdragter …

2008/04/18/132.jpg

🙂

Vi gik ned af trappen, til vi nåede til stue etagen, hvor vi så den sidste del af de faste udstillinger, som handler om Roskilde igennem det sidste århundrede. Her kan man blandt andet se et typisk køkken …

2008/04/18/134.jpg

… anno cirka 1900 samt flere moderne ting som kameraer, radioer, en regnemaskine, en rejsegramofon, en skrivemaskine og en telefon …

2008/04/18/135.jpg

… alt sammen noget, som har været i brug indtil få nogle få år tids siden.

Maglekile Maskinfabrik har fået et helt lille rum for sig selv, hvor man blandt andet kan se disse dele …

2008/04/18/136.jpg

… af en af de første eksemplarer af den kontinuerlige mælkecentrifuge, som blev opfundet i 1878, og som blev produceret på Maglekilde Maskinfabrik her i Roskilde.

🙂

Man kan læse mere om Roskilde Museum på www.roskildemuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Roskilde Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.