For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Knud Lavards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens efter Sankt Hans er tilegnet Sankt Knud Lavard, der ikke må forveksles med Sankt Knud altså den danske konge Knud Den Hellige, som vi hylder den 10. juli.

Knud Lavards far var kong Erik Ejegod, der var Danmarks konge i perioden fra 1095 til 1103, og Knud Lavard blev opdraget hos både den mægtige Skjalm Hvide på Sjælland samt hos hertug Lothar i Sachsen i Tyskland.

Da Knud Lavard var 19 år gammel fik han af kong Niels overdraget embedet som hertug samt jarl i Sønderjylland og her sørgede Knud Lavard for at straffe røvere samt tyve, lige som han med dristighed samt forhandlingsevne opnåede fred for venderne, så i 1127, da deres konge døde, blev han selv udnævnt som deres nye konge.

I forbindelse med julen 1130 blev Knud Lavard og hans hustru Ingeborg inviterede til gilde i Roskilde hos Kong Niels, hvis søn, der hed Magnus, anså Knud Lavard for at være en farlig konkurent til kongetronen. Knud Lavard tog af sted, men Ingeborg, der anede uråd, blev hjemme i Slesvig.

Den 7. januar 1131 blev hertugen samt jarlen af Sønderjylland Knud Lavard stukket ned i Haraldsted Skov af sin fætter Magnus altså kong Niels søn. For selv om skjalden, der skulle bringe Knud Lavard ud til mødet med hans fætter i skoven, via teksten i sin sang havde prøvet på at advare ham, så tænkte Knud Lavard intet ondt om sine medmennesker og da slet ikke om sin fætter Magnus.

Det var først, da Knud Lavard satte sig til bords, at han opdagede, at hans fætter Magnus var bevæbnet, men før Knud Lavard kunne nå at sætte sit til modværge, havde Magnus allerede myrdet ham, hvorefter alle Magnus medsammensvorne alle som en støtte deres spyd i Knuds Lavards døde krop.

Ideen om at få den myrdede kongesøn og hertug samt jarl af Sønderjylland Knud Lavard ophøjet til helgen mødte en hel del modstand, men ved den store kirkefest den 25. juni 1170 ophøjede pave Alexander den 3. Knud Lavard til helgen på grund af miraklerne, der fandt sted på lige præcist det sted, Knud Lavard blev dræbt. Hvilket blandt andet var en kilde, der begyndte at springe på drabsstedet, samt helbredelsen af en blind, hvilket de danske sendebude bekræftede under ed.

I det gamle bondesamfund var Sankt Knud Lavard meget populær og derfor så hyldede man ham både på hans dødsdag den 7. januar og den 25. juni, hvor han blev ophøjet som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Knud Lavards dag.

Med dette herlige billed …

… som jeg en gang har fået tilsendt af min veninde i Store Valby, vil jeg ønske alle mine læsere en rigtigt god Sankt Hans Aften og så vil jeg indrømme, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på traditionelt dansk måde, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde dyr og fugle levende.

Jep … jeg hentyder til alle de mange små dyr og fugle, som har søgt ly og læ i bålene og som dermed vil blive brædt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, at man har brændt rigtige hekse på bålet på disse bredegrader, så er det også noget, som jeg tager stor afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, som vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som muligt.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Sankt Hans Aften, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans Dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtider aftenen før, fejres Sankt Hans Aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før Juledag.

Man mener, at Sankt Hans Aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag ( vintersolhverv ) og årets længste dag ( sommersolhverv ) blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det 7. århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervs ritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !".

Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukasevangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse 6 måneder før Jesus og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden "opfandt" denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommesolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.

Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikke og spil.

Tidligere troede man, at midsommernatten ( Sankt Hans Nat ) var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag kunne holdes effektivt borte med bål.

Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige. Det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften og nat.

Til Sankt Hans Aften og Dag var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest og folk valfartede derfor der til i kildetiden, som startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue Dag, som fandt sted den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid og der blev blandt andet på Lolland og Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i de hellige træ.

Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.

Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet. Da heksene ifølge overleveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans Aften og Nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860erne besøgte Kalundborg.

Der har ganske vist fundet hekse afbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfest-ritualer, selvom bønder, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

En typisk offentligt eller privat Sankt Hans Aftens arrangement i dag omfatter en tale, hvor efter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle "Midsommervisen". Fyrværkeri ved midnatstid kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.

"Midsommervisen", der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet "Der var Engang", men i dag er det lige så ofte den udgave, som Shu-Bi-Dua udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, som bruges.

Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans Aften og Dag. For eksempel … "Regner det Sankt Hans Aften, da skal det regne i seks uger derefter" og "Jo mere det regner på Sankt Hans Aften, des mindre vokser hasselnødderne".

Sankt Hans Aften og Dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.

Lige nu er Solen …

… ved at stå op, hvilket vi allerede har gjort.

🙂

Det er mandag morgen og dermed kan vi igen tage hul på en hel ny arbejdsuge, men vi kan dog glædes os til ( og tror mig nedtællingen er allerede gået i gang ) at når vi er nået til fredageftermiddag og min Skat er kommet hjem fra arbejdet samt den efterfølgende træning, så kan vi tage hul på vores fire uger lange sommerferie og det glædes vi os rigtigt meget til.

🙂

Udenfor er Solen …

… ved at gå ned og indenfor sidder min Skat foran fjernsynet, hvor han ser et eller andet fra Discovery, imens jeg er ved at lukke min computer ned for i dag.

Ganske lige som i går har vi begge to igen i dag ikke rigtigt nået at foretage os særligt meget og dog … for hvis jeg ville begynde at remse alt det, som vi trods alt har nået i løbet af dagen, op, så vil det alligevel blive til en pæn lang liste med diverse små og mindre hængepartier, som vi har fået aflivet igen i dag.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om 10.000 Martyrers Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legende tvang kejser Hadrian 10.000 troende kristne til at ofre sig til de hedenske guder den 22. juni år 130, hvilket de 10.000 troende kristne nægtede at gøre, hvorefter de flygtede op på Ararats bjerg i det daværende Armenien altså det nuværende Tyrkiet, hvor kejser Hadrians soldater drev de 10.000 troende kristne ind i et tjørnekrat, hvor langt de fleste af dem fandt døden. De overlevende af de 10.000 troende kristne blev fanget, hvorefter de blev korsfæstet på bjergskråningerne.

Se det er jo rigtigt grum læsning og det er næste faktisk også … for den 22. juni 1633 blev den italienske astronom, filosof samt fysiker Galileo Galilei tvunget til at knæle foran kardinaler og prælater i Santa Maria-klosteret i Minerva for derved at afsværge sig sin kætterske tro samt alle tanker om, at solen er centrumet i vores planetsystem og at jorden kun er en planet, samt at jorden ikke er hele universets midtpunkt og guds værk, hvilket han dog efter sigende gjorde med fingrene krydset på ryggen.

Efter 22 dages tortur var Galilæ parat til at afsværge sig sin videnskab, sådan at han undgik at blev brændt på bålet, hvorefter han fortsætte sit arbejde dog i det skjulte, da han jo helst ikke skulle lægge sig ud med kirken igen.

Det var for øvrigt først i 1860, det blev tilladt for rettroende katolikker at læse i Galileo Galilei værker, for de skulle jo helst ikke blive alt for oplyste.

Pudsigt nok findes der ikke nogen som helst former for vejrvarsler for 10.000 Martyrers Dag.

Udenfor er Solen …

… ved at gå ned og indenfor sidder min Skat foran fjernsynet, hvor han ser et eller andet fra Discovery, imens jeg er ved at lukke min computer ned for i dag.

Da vi begge to mere eller mindre har været trætte samt halvdårlige det meste af dagen, har vi ikke rigtigt nået at foretage os særligt meget i dag og dog … for hvis jeg ville begynde at remse alt det, som vi trods alt har nået i dag, op, så vil det alligevel blive til en pæn lang liste med diverse små og mindre hængepartier, som vi har fået aflivet igen i dag.

🙂

Nu vil jeg gå i seng.

Godnat og sov godt.

Vi fik lige en ide …

Så toppen af den ananas, som vi købte i går og som vi har brugt i dag dels som et sundt hyggemåltid i eftermiddags samt som et gult indslag i den frugtsalat, som ledsagede vores middags, har min Skat …

… lige plantet i en urtepotte …

… så bliver det spænende at se, om der kommer noget ud af den og hvis der gør, hvad den så bliver til.

🙂