Arkiver

Frederiksborg Slotshave – Landskabshaven


Oplevelser, Ænder.

Vi nåede frem til Hillerød samt til Frederiksborg Slot, hvor vi fandt en god parkeringsplads til bilen, hvorfra den havde denne skønne udsigt …

2008/06/05/001.jpg

Vi tog lige lidt at drikke samt at spise af den medbragte proviant, hvorefter vi forlod bilen for at nyde synet af den kanal …

2008/06/05/002.jpg

… som ligger imellem parkeringspladsen og Frederiksborg Slotshave. Vi fik øje på en "hovedløs" andrik …

2008/06/05/003.jpg

… eller også så var han bare i gang med at søge føde under vandets overflade.

😉

Vi gik langs med kanalen …

2008/06/05/004.jpg

… og nåede hen til en af de mange indgange, der er til Frederiksborg Slotshave, der består af to vidt forskellige haveanlæg …

Der er den meget symmetriske Barokhave, som er anlagt på fire store terrasser med en kaskade i midteraksen, omgivet af geometrisk formede bede og formklippede buske og træer. Her demonstrerer barokkens havekunst, hvordan idealet i 1700-tallet var menneskets kontrol over naturen. Barokhaven blev nøje genskabt i årerne fra 1993 til 1996.

Og så er der den romantiske Landskabshave med dens store græsflader, de fritvoksende skovpartier, snoede stier, søer og vandløb, som giver udtryk for 1800-tallets lidenskabelige dyrkelse af den frie natur.

I både barokkens og romantikkens haver arbejdes der helt bevist med sigtelinier. I Barokhaven er sigtelinierne tydeligt planlagt, mens de i det romantiske haveanlæg virker mere tilfældige. Det er de dog meget langt fra.

🙂

Noget af det først, som mødte os, da vi lige var gået ind i Frederiksborg Slotshave, var dette lidt underlige, men bestemt ikke kedelige hus …

2008/06/05/005.jpg

… vi tog en folder om Frederiksborg Slotshave, som indeholder et kort over hele haven samt en kort forklaring om noget af alt det, som haven indeholder. Vi blev enige om, at vi ville starte med at følge den yderste sti i Landskabshaven og derfra fik vi øje på mange meget flotte og helt sikkert gamle træer …

2008/06/05/006.jpg

… vi kunne både høre og se en spætte …

2008/06/05/008.jpg

… som sad højt oppe i et træ og hakkede i det og sikke det støvede, der stod en støvsky rundt om den og der faldt en hel del støv ned i hovederne på os, så vi gik videre hen af stien og inde længe nåede vi hen til Christian den 4.s sten …

2008/06/05/009.jpg

… som rummer en særlig historie. På stenen er der en inskription med årstallet 1628 samt Christian den 4.s monogram. Det fortælles, at Kirsten Munk, som var kongens anden kone, var blevet godt og grundigt træt af ham og derfor nægtede hun ham en dag adgang til deres soveværelse. Christian den 4. lagde så denne sten her, som et vemodigt minde om deres kontovers.

En gang har det stået et stort træ …

2008/06/05/010.jpg

… bag Christian den 4.s sten, men i dag er der kun en stor træstub tilbage af dette træ. Det skal dog så lige nævnes, at man ret faktisk har plante et nyt lille træ næsten lige foran træstubben og bagved stenen, så man kan jo håbe på, at det en gang med tiden vil blive lige så stort og flot som dets foregænger sikkert har været.

🙂

Vi forsatte langs med stien …

2008/06/05/011.jpg

… hvorfra der er denne flotte udsigt til Frederiksborg Slot …

2008/06/05/012.jpg

… på den ene side og en græsmark med græssende får og lam …

2008/06/05/013.jpg

… på den anden side. Vi stod i et lille stykke tid og så på dem eller også så var det omvendt, dem som stod og så på os. Det fandt vi aldrig rigtigt helt ud af.

😉

Der er så mange både flotte og kønne indtryk i Frederiksborg Slotshave lige fra små vandløb …
2008/06/05/014.jpg

… og til det ene flottere skovstykke efter det andet.

På nogle steder er der åbne arealer langs med stien og på andre steder går stien igennem en tæt skov…

2008/06/05/016.jpg

For enden af stien gik vi igennem den lille port og vi var nu nået til et sted, hvor stien delte sig i to. Foran os havde vi Ødammen …

2008/06/05/017.jpg

… hvor i man finder Louises Ø …

2008/06/05/018.jpg

… de små bygninger på øen uden i Ødammen blev opført af Frederik den 7. som en miniature udgave af et norsk herresæde. Beplantningen på Louises Ø består af birke- og fyrrertræer, der skal illudere den norske natur.

Vi gik langs med kanten af Ødammen og beundrede den kønne udsigt …

2008/06/05/019.jpg

… blandt andet til Badstueslottet …

2008/06/05/020.jpg

… der er en fin badstue, som oprindelig blev opført af Frederik den 2. i 1580. Bygningen rummede badeværelser, køkken og flere sovepladser. Her kunne kongen og hans mænd tage bad og nyde en god frokost efter dagens jagt.

I dag bruges Badstueslottet af Kongehuset til jagtfrokoster, og det er ved særlige lejligheder åbnet for offentligheden.

Vi satte os i et lille stykke tid på en bænk og beundrede Ødammen …

2008/06/05/021.jpg

… samt den mange blishøns og ænder, som svømmede rundt ude i den.

Min Skat …

2008/06/05/022.jpg

… fik øje på en vandnymfe …

2008/06/05/023.jpg

… som holdt en kort pause på et stort blad.

Vi forsatte vores tur rundt om Ødammen …

2008/06/05/024.jpg

… og inden vi fik set om om, havde vi nået til et nyt sted, hvor stien igen delte sig i to. Vi blev enige om, at vi ville gå op til det område af Frederiksborg Slotshave, som også bliver kaldt for "Lille Dyrehave". Stien gik op af bakke og der var en køn udsigt …

2008/06/05/025.jpg

… fra den. Inden længe nåede vi til en lille lysning …

2008/06/05/026.jpg

… med store græsområder …

2008/06/05/027.jpg

… på hver side af stien …

2008/06/05/028.jpg

… vi gik ind i selve Lille Dyrehave eller Egestykket …

2008/06/05/029.jpg

… som dette område af Slotshaven også blive kaldt. Ikke alene snoede stien sig …

2008/06/05/030.jpg

… men den var også højere i den ene siden end i den anden side, så vi følte det som om, vi gik helt skævt. Skoven blev tættere …

2008/06/05/031.jpg

… og tættere …

2008/06/05/032.jpg

Vi fik øje på et par fasanhaner …

2008/06/05/033.jpg

… som duellerede. Vi nåede dog ikke at se, hvem af dem, der vandt.

😉

De store egetræer …

2008/06/05/034.jpg

… i denne del af Slotshaven vidner om en helt særlig dansk historisk begivenhed. I 1807 blev den danske flåde taget af englænderne og man skulle til at opbygge en helt ny flåde, men på grund af en årelang rovdrift på den danske skove var der alt for lidt træ at lave tømmer af. Så de såkaldte flådeege blev derfor plantet for at skaffe tømmer til at bygge nye krigsskibe af, men da træerne endeligt havde nået en størrelse, hvor de kunne bruges, var man stort set holdt op med at bygge træskibe.

Vi gik ned for enden af stien og nåede ud til en vej, hvor vi fik øje på dette søde lidt andreledelse tog …

2008/06/05/035.jpg

… som kørte ind på en lille station, hvorefter et andet tog …

2008/06/05/036.jpg

… af sammen slags forlod stationen.

Vi gik ind i skoven igen og fulgte stien …

2008/06/05/037.jpg

… hvorfra vi kunne både høre og se en solsort …

2008/06/05/038.jpg

… som sad på en gren højt oppe i et træ og fløjtede noget så kønt.

Da vi kom ud af det område af Frederiksborg Slotshave, som blive kaldt for egestykket, kom vi forbi et par store søer …

2008/06/05/039.jpg

… som vi gik rundt om, imens vi så på de ænder, som svømmede rundt ude i dem.

🙂

Man kan læse mere om Frederiksborg Slotshave på www.ses.dk/111000c.

Peter har også skrevet om vores tur rundt i Frederiksborg Slotshave og man kan se de billeder, som han tog under vores rundtur her.