Arkiver

Så er der allerede gået syv hele måneder …


Hverdagen.

… siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan stadigvæk godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og tryghed over mig, som jeg faktisk aldrig før i mit liv har følt. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for pligtopfyldende og derfor har jeg konstant mere eller mindre dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne og nok også hovedårsagen til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

Så bort set fra at jeg simpelhen ikke kan fatte, at der allerede er nået at gå en hele måned, siden jeg gjorde fuldstændig status over min nuværende livform, så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående fuldt ud hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i et stykke tid mere.

Det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.

Jeg er bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, som arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham, som forsøger mig.