I dag er der så lige præcist elve måneder ( 335 dage ) til, det igen er juleaften. Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede fået hæklet de seks første af de hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tiendedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer til indkøb af yderligere en tiendedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt købt noget mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun pakke ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, at jeg tillader mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip ?