… det er, hvad det er i dag.

Det startede i morges, da vores vækkeur ( læs: clockradioen ) gik i gang. "Du behøver ikke at stå op" sagde min Skat til mig, "Selvfølgelige gør jeg det. For ellers kan jeg jo ikke nå at hygge bare en lille bitte smule om dig her til morgen, før du skal gå" svarede jeg. "OK, det må du selv om. Står op hvis du har lyst til det, men jeg slår uret fra og sover videre" svarede han.

Så det gjorde vi begge to og det havde vi også rigtigt meget behov for, da vi begge to har et meget stort søvnunderskud, der ikke er blevet mindre af, at ingen af os har sovet særligt godt hele natten.

Jeg stod op ved 8:00 tiden, hvorefter jeg lige ringede til min Skat arbejde for at fortælle dem, at han er syg i dag, og efter jeg havde spist noget morgenmad, gik jeg ind i sengen til min Skat igen og så sov vi videre til klokken var næsten 11:45.