Arkiver

En god en på opleveren


Hverdagen, Oplevelser.

Så vidt jeg husker det, så var det nytårsaften år 2005, at min Skat og jeg aftalte, at vi i fremtiden ville begynde at bruge lidt mere tid på os selv og lidt mindre tid på andre. Dermed havde vi ikke aftalt, at vi ikke stadigvæk gerne vil hjælpe samt på andre måde været noget for alle dem, som står os nærmest og som vi holder utroligt meget af, men derimod at vi også skulle til at være noget for samt bruge lidt mere tid på os selv samt vores interesser.

På dette tidspunkt af vores liv følte vi begge to, at vores liv stort set kun bestod af løsningen af diverse arbejdsopgaver dels på vores respektive job og dels for diverse personer i vores familie. Kort fortalt var det alle andre end os selv, som satte dagsorden for vores liv samt disponerede vores tid og altså ikke kun den del af vores liv, som vi brugte på vores arbejde, men så sandelig og især også den del af vores liv, som udgjorde vores sparsommelige fritid.

Den gang jeg oprettede min blog, blev jeg enige med mig selv om, at den skulle være et øjebliksbillede af mit liv, og derfor ønsker jeg ikke at skrive noget om bare en lillebitte brokdel af alt det, som var årsagen til, at vi aftalte det overfor nævnte, men derfor må I nu gerne få at vide, at vi aftalte det.

På det tidspunkt "boede" vores Varelotterisedler hos en kiosk inde på Østerbrogade ikke særligt langt væk fra Svanemøllens station og den gang blev de fornyet en gang om måneden. Derfor var det nemt for os at aftale, at den dag hver måned, hvor vi skulle fornye vores varelotterisedler, ville vi prøve på at bruge resten af dagen på at få en god en på opleveren.

Dermed havde vi ikke alene opfundet det fænomen, som vi kalder for "at få en god en på opleveren", men samtidigt med det havde vi også aftalt, at det var noget, vi som minimum skulle prøve på at gøre bare en enkelt gang om måneden.

Hvilket det så rent faktisk har vist sig, at vi stort set har overholdt. Der har godt nok været nogle få måneder, hvor vi ikke har nået at få en god en på opleveren, til genglæd har der været mange måneder, hvor vi har fået langt mere end en god en på opleveren … så alt i alt går regnestykket op med et meget stort plus på oplevelsernes siden. Hvilket man også kan se, hvis man prøver at klikke på det menu-punkt, som hedder Oplevelser.

🙂