Dagsarkiv: fredag, 30. januar 2009, 19:30

Til Jyderup og hjem igen


Hverdagen.

Da Heidi ( der her på bloggen er mest kendt som en tredjedel af familien i Jyderup ) har vinterferie i denne uge, havde vi aftalt, at vi ville prøve på, om vi kunne nå at se hinanden en af dagene. Hvilket vi så gjorde i dag, da jeg tog til Jyderup.

Jeg fristes næsten til at skive, at som altid når man skal ud at se med DSB, så blev det desværre noget af en negativ oplevelse. Fordi togene ikke kører efter køreplanerne, men derimod mere som de helt selv har lyst til. Så ledelse var regionaltoget til Kalundborg med afgang fra Roskilde Station klokken 9:16 forsinket med 17 minutter, så vi først kom afsted klokken 9:33, oveni det lykkedes det så for toget af blive yderligere 20 minutter forsinket under turen til Jyderup Station. Så det var godt, at jeg havde taget et nøgle garn og en hæklenål med i min taske, så jeg havde noget, jeg kunne fortage mig …

2009/01/30/001.jpg

… både imens jeg sad og ventede på Roskilde Station og senere, da jeg sad i toget mod Jyderup. Jeg hæklede for øvrigt også under hjemturen.

Lige præcist sådant som vi havde aftalt det, mødtes Heidi og jeg på Jyderup Station. Vi startede med at gå en tur rundt i Jyderups centrum, hvor vi så på butikker, før vi gik hjem til Heidi, hvor vi spiste frokost ved spisebordet ude i køkkenet, før vi satte os ind i den ene af sofaerne inde i stuen, imens vi fik ordnet verdens situationen både den globale og især den meget lokale, imens vi hyggesnakkede sammen.

Der er jo noget om, at tiden går meget hurtigt, når man hygger sig og det var der også hyggeligt, at vi sådant for en gangs skyld havde mulighed for at snakke sammen kun os to. Der blev da også vendt nogle ting, som vi normalt ikke pleje at have mulighed for at tale om, fordi vi kun er to blandt mange, der sidder rundt om bordet.

Ingen vi fik set os om, var klokken nået at blive lidt i 17:00, Så Brian og Heidi kørte mig til Jyderup Station, så vi var nogenlunde sikre på, at jeg kunne nå toget mod Roskilde, hvis det kørte til tiden. Hvilket det rent faktisk gjorde, men til gengæld nåede det at blive 25 minutter forsinket under turen fra Jyderup Station til Roskilde Station. Dermed nåede klokken også at være næsten 18:45, før jeg var hjemme.

Jeg synes, at det er alt for ringe, at togene kører så dårligt i forhold til køreplanerne. For så billig er det altså heller ikke at tage toget. I dag kostede det mig 110,00 kroner at komme fra Roskilde Station til Jyderup Station og retur igen. Det er bestem ikke noget, som jeg har råd til at gøre ret tit.

Endelig langt om længe …


Hverdagen.

… er det blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Der er uger, hvor man glæder sig lidt mere til, det skal blive weekend, end hvad man normalt plejer at gør det, og denne uge er helt sikkert en af dem, hvor vi virkelig har længest efter, det atter skulle blive weekend, og i denne uge begyndte vi faktisk nedtællingen til den kommende weekend allerede mandag morgen.

Så nu håber jeg, at vi begge to kommer til at slappe lidt af samt hygge os både sammen og hver for sig i den kommende weekend, for det har vi godt nok begge to et meget stort behov for.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget lidt mere fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af alt det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå stort set alle de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå i løbet af denne uge. Jeg har godt nok ikke nået det alt sammen, men lidt har vel også ret ?

God fredag med efterfølgende weekend til jer alle sammen der ude i Blog-land.