Stort set lige så længe jeg har haft mig blog, har jeg været bagud med hensyn til at skrive på den. Dette skyldes nok mest at alt, at jeg altid har fået at vide: "at man tager pligterne først og derefter kan man hygge sig med fornøjelserne, hvis der er overskud og tid til det, ellers så er fornøjelserne jo ikke vigtige og de kan derfor godt blive udskudt i det uendenlige".
På en eller anden måde så har jeg bare ikke længere lyst til at leve mit liv på den måde. For jeg vil simpelhen ikke længere finde mig i, at jeg altid skal til side sætte de ting, som jeg har lyst til at fortage mig for at kunne få tid til at fortage mig de ting, som andre mener, at jeg skal gøre uanset om jeg har lyst til det eller ej.
Hanne sagde altid til mig: "Man skal kunne holde ud at møde sig selv i døren" og derfor har jeg sat mig dette mål: "at jeg skal være 100% ligemed med hensyn til at skrive de indlæg, som jeg har lyst til at skrive på min blog inden udgangen af denne måned" og ifølge den "lille" oversigt, som jeg skrev i løbet af sidste weekenden, kommer det til at dreje sig om cirka 50 små og store indlæg, så jeg får godt nok travlt.
😉
Her til morgen har jeg nået at læse korrektur på samt poste de indlæg, som jeg nåede at skrive færdigt i løbet af i går. Indrømmet jeg nåede stort set heller ikke andet i løbet af hele dagen end at sidde foran min computer, hvor jeg hyggede mig med dels at udvælge de billeder, som skulle ledsage indlæggene, og dels med at skive indlæggene.
Alle de seks indlæg, som det drejer sig om, handler om den første dag i vores Grundlovsferie, hvor vi i stedet for at bruge dagen på oprydning og rengøring hygge os.
Det vil sige, dagen startede med at jeg deltog i en jobsamtale i Stenløse. Da min Skat var så sød, at han havde kørt mig til Stenløse, kørte vi direkte derfra til Hillerød, hvor vi havde en rigtigt dejlig dag, som vi brugte på at besøge Frederiksborg Slotshave, hvor vi hyggede os med at gå en tur rundt i først Landskabshaven og derefter i Barokhaven. Vi nåede også at se både Badstueslottet og Frederiksborg Slot, før vi efter små fem hyggelige timer igen satte kursen mod Roskilde.
🙂
Se nu kan jeg komme til at krydse et indlæg mere af på min liste. For godt nok endte det med at blive til seks mindre indlæg, men jeg havde faktisk kun regnet med, at det skulle have været et indlæg om den dag.