Arkiver

Juleaften status


Hverdagen.

I formiddags nåede min Skat og jeg at køre en tur ud til Shurgard med en vognfuld af diverse effekter, der ikke behøver at tage plads op i vores lille lejlighed i løbet af julen, og på hjemvejen nåede vi lige at handle lidt ind hos Fakta i Østervangs centeret.

Da vi begge to havde spist vores frokost, gik vi i gang med at pynte årets juletræ

2011/12/24/101.jpg

… og vi nåede at blive helt færdige med det inklusiv at få sat alle de næsten tomme papkasser fra Haribo, hvori vi gemmer vores juletræspynt, på plads samt komme i bad, før vi satte os i den ene af vores to sofaer, imens vi så Disneys Juleshow samtidigt med vi delte en pose friskpoppede popkorn.

Bagefter fik min Skat ridset sværen på flæskestegen …

2011/12/24/102.jpg

… hvorefter den blev sat ind i den varme ovn, så den kan hygge sig der, imens min Skat og jeg hygger os med at klare de allersidste forberedelser, der skal klares, før juleaften for alvor kan gå i gang.

Jeg har blandt andet andet at putte lidt hygge samt snold på vores sofabord …

2011/12/24/103.jpg

… lidt hygge på vores spisebord …

2011/12/24/104.jpg

… samt anbringe de tre lysende pakker foran den dansende plysand, der hedder Anders, og den juleglade plysand, der endnu ikke har fået et navn …

2011/12/24/105.jpg

… så rent faktisk er jeg vel egentligt nu nået så langt, at jeg kun mangler at dække spisebordet samt anbringe alle vores spændende julegave …

2011/12/24/106.jpg

… under juletræet, før vi for alvor kan lade julehygge sænke sig over vores hjem.