Dagsarkiv: tirsdag, 27. december 2011, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/12/27/101.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fint snittet løg samt en fint snittet rød peberfrugt og dertil nogle skriver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:24 …

2011/12/27/001.jpg

… hvor jeg via de lukkede vinduer ude på vores altan nåede at fange det smukke syn med mit kamera.

Frokostpause


Hverdagen.

Så er julen som sådant allerede vel overstået, for officielt er der jo ikke noget, der hedder tredje juledag, da den lige som både tredje påskedag og tredje pinsedag jo for længst er blevet afskaffet.

Dermed er det så atter bliver hverdag for de mange, der ikke lige har mulighed for at holde nogle fridage imellem jul og nytår. Til al held hører min Skat imellem dem, der holder kombineret jule- og nytårsferie i denne uge og derfor er han ikke på arbejdet i dag, hvilket vi begge to virkeligt nyder.

Vi kørte hjemmefra ved lidt i 10:00 tiden og så startede vi med at køre til Krifa på Holbækvej, hvor jeg udfyldte samt afleverede en udmeldelsesblanket. For da jeg nu har været 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller retter min Skats regning i lidt over tre og et halvt års tid samt da gårdagens gennemgang af vores økonomi viste, at vi forsat har råd til, at jeg er fuldtidshjemmegående, ser jeg ikke nogen grund til at forsætte med at være medlem af en a-kasse samt et fagforbund. Dermed giver jeg så afkald på både den anciennitet samt den dagpengeret, jeg har optjent, men jeg tillader mig at være så optimist, at jeg ikke regner med, at jeg får brug for begge dele.

På den anden side når eller måske nok rettere hvis jeg igen begynder at arbejder, så er noget af det allerførste, jeg gør på min allerførste arbejdsdag, hvis jeg da ikke har mulighed gøre det før, at medle mig ind i både en a-kasse samt et fagforbund igen.

Derfra kørte vi ind til GF Forsikring i Hedehusene for at få gennemgået vores forskellige forsikringer, da det var ved at være otte år siden, vi sidst har fået det gjort, så det var ved at være på høje tide med en ny gennemgang samt et par små ændringer.

Når nu vi var i Hedehusene, kunne vi jo lige så godt lige handle ind hos først Aldi, derefter Netto og til sidste Fakta, før vi kørte hjem igen og da vi var kommet hjem samt vi lige havde fået putte de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, skiftede vi begge to til løbetøj, hvorefter vi løb vores normale tirsdagture.

Lige nu holder både min Skat og jeg så en velfortjent frokostpause, for vi spiser begge to vores nysmurte frokost, imens vi sidder foran hver sin computer, og lige om lidt så skal jeg i gang med at tømme vaskemaskinen, for dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj er ved at være klar til at blive hængt op på vingetørrestativet inde i stuen.

Jule- og nytårsferie


Hverdagen.

Min Skat og jeg holder kombineret jule- og nytårsferie i denne uge og da vi begge to har et meget stort behov for at være noget for samt sammen med hinanden, har jeg valgt at nedprioritere min blog samt dagbog i denne uge. For jeg kan jo altid prøve på at fører den mere eller mindre ajour, når det allerede fra førstkommende mandag er blevet helt almindelig hverdag igen.

Tredje juledag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om tredje juledag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den 27. december og dermed er vi nået til årets femtesidste dag samt tredje juledage, der også bliver kaldt for tredje dag jul samt Johannes Evangelists dag, da den er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legende var den eneste af evangelisterne, der ikke led martyrdøden, men derimod fik han omkring år 101 lov til at forlade denne på en naturlig måde.

I det gamle danske bondesamfund var der på tredje juledag lige som på samtlige af året øvrige dage en del daglige gøremål, der nødvendigvis bare skulle udføres og tredje juledag var en helligdag indtil reformation i 1770. Så om eftermiddagen samt om aftenen kunne man for eksempel gå til de så kaldte pigegilder, hvor landsbyen piger arrangerede en fest for landsbyens unge karle.

Til disse pigegilde kunne en pige tillade sig at byde en karl op til dans, uden at hun dermed mistede sin anseelse samt efterfølgende blev betrækket som let tilgængelig.

På tredje juledag var det lige som de øvrige juledage i en vid udstrækning forbudt at udfører nyttige samt praktiske opgaver altså ud over de så absolutte allermest nødvendige af slagsen så som for eksempel at fodre husdyrene. End videre skulle man passe på, at man ikke kom til at kaste eller på anden måde bringe halm ud af huset, da det varslede ulykke.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med tredje juledag ud over at sådant som vejret er tredje juledag vil det også blive i det næste år tredje måned.