Arkiver

DUNK ! DUNK ! DUNK !


Hverdagen.

Lige for tiden er Vejdirektoratets folk i fuld gang med en yderst tiltrængt udvidelse af Holdbækmotorvejen vest for Roskilde, hvilket betyder, at broerne, der fører diverse veje hen over Holbækmotorvejen skal forlænges eller som det er tilfældet med de to paralle broer, der førte Køgevej over Holbækmotorvejen i henholdsvis indad- og udadgående retning rives ned, så der kan blive bygget nogle nye samt længere broer til at erstatte dem.

Broen, der når hele projektet er ført ud i livet, skal lede trafikken på Køgevej væk fra Roskilde, stod færdig lige før Roskilde Festivalen 2011 startede og umiddelbart lige efter Roskilde Festivalen 2011 sluttede gik Vejdirektoratets folk i gang med at rive den bro, der før førte trafikken på Køgevej ind mod Roskildes centrum, ned.

Da Vejdirektoratets folk går i gang med dagens opgaver ved 7:00 tiden om morgen og de forsætter med dagens opgaver til klokken cirka 20:00 om aften seks til syv dage om ugen, betyder det, at vi, der befinder os i nærheden af den omtalte bro, lige for tiden dagligt i hele det omtalte tidsrummet kan høre et mere eller mindre konstant højlydt DUNK ! DUNK ! DUNK !.

Til al held så for hvert eneste DUNK ! DUNK ! DUNK ! er vi kommet et DUNK ! DUNK ! DUNK ! tættere på det tidspunkt, hvor den nye bro, der skal fører Køgevej hen over den udvidet Holbækmotorvej i retning mod Roskilde centrum, er blevet færdigt, hvilket betyder, at for hvert eneste DUNK ! DUNK ! DUNK ! er vi også kommet et DUNK ! DUNK ! DUNK ! tættere på det tidspunkt, hvor den trafikale situation på Køgevej især i myldretiderne forhåbentligt vil blive lidt mindre kaotiske.

På den anden side hvis jeg får, men det gør jeg jo nok næppe, valget imellem at have et mere eller mindre konstant højlydt DUNK ! DUNK ! DUNK ! eller en mere eller mindre konstant højlydt skiftevis gøende og hylende hund som det lydmæssige baggrundstapet, så vil jeg til hver en tid vægle DUNK ! DUNK ! DUNK !, for DUNK ! DUNK ! DUNK ! er en rytmisk lyd, jeg relativt nemt kan fortrænge, hvor imod hundens gøende og hylende godt nok ikke er til at holde ud at høre på !