Arkiver

Farvel til nogle af planterne på altanen


Hverdagen.

Da min Skat havde pottet den lidt større kønne grønne plante om, gik vi i gang med at sige: "Det endelige farvel" til cirka tyve af vores alt andet end små plantepusser ude på altanen. For langt de fleste af dem havde allerede takket af og resten af dem var i fuld gang med at gøre det.

Dermed kom vi til at sige farvel til blandt andre de to agurkeplanter, blomsterkarsen, bondehaven, den japanske blanding, de to frøkenhatte, de fire pyntegræskarplanter, kartoffelplanten, morgenfruerne, samt de to af de levendehegnplanter, hvoraf den ene …

2011/08/07/101.jpg

… overraskede os med ikke mindre end tre meget lange frugter, hvoraf den ene kan ses her …

2011/08/07/102.jpg

… som vi plukkede, før vi klippede planten i mindre stykker, så den lige som de andre planter, vi også tog afsked med i dag, bedre kunne være i en stor klar plastik affaldssæk.

Det tog os næsten to timer at tage afsked med de cirka tyve planter og selv om det måske ikke ser ud af så meget, så kom de cirka tyve planter rent faktisk til at generere to store klare plastik affaldssække med rodberiget jord samt en stor klar plastikpose med plantedele …

2011/08/07/103.jpg

… som vi puttede ind i vores lille bils bagagerum …

2011/08/07/104.jpg

… hvorefter vi kørte over til vores under-underbos kolonihave med dem, da vi har lovet ham, at han må få både alt jorden samt alle plantedelene efterhånden som vi tager afsked med dette års alt andet end små plantepusser på altanen.

Hermed kan jeg så konstatere, at selv om jeg havde ambitioner om, at jeg løbende i løbet af hele sæsonen skulle fotografere årets plantepusser ude på altanen, så blev det desværre ikke rigtigt til noget.