Dagsarkiv: fredag, 12. august 2011, 20:15

Et rapt drikkekrus


Hverdagen, Ænder.

Da jeg forlod Ro´s Torv, hvor jeg lige var kommet til at foretaget året syttende ups, forsatte jeg hen til Jysk, der har slutspurt på deres sommerudsalg. Jeg købte et par tre småting, der skal bruges som pakkekalendergaver og derfor vil jeg ikke vise dem frem her samt dette rappe plastik drikkekrus …

2011/08/12/201.jpg

… til mig selv. Det var sat ned fra 39,95 kroner til 15,00 korner og jeg ved allerede nu, at det aldrig kommer til at blive brugt til andet end at stå til hygge og pynt et eller andet sted i vores køkken.

Årets syttende ups !


Hverdagen.

I formiddags gik jeg en tur ud til Ro´s Torv, for selv om min Skat og jeg har aftalt, at vi skal handle ind i fællesskab enten i aften eller i morgen formiddag, så gør det jo ikke noget, hvis jeg har nået at klare indkøbene i de butikker, hvor vi kun skal have nogle ganske få samt relative lette varer, der ikke er svære at bære hjem.

Da jeg havde handlet ind hos Føtex, gik jeg lige forbi Panduro Hobby eller rettere jeg kom til at gå rundt om butikken på vej hen Tiger, det resulterede i, at jeg kom til at foretaget året syttende ups i form af dette her …

2011/08/12/101.jpg

… der er følgende …

1 ark sticker med forskellige sjove motiver … før 21,00 kroner … nu 6,00 kroner
1 hobbysæt til otte mini træ haner … før 89,00 kroner … nu 26,70 kroner
9 meter 3 millimeter bredt satinbånd … før 16,00 kroner … nu 4,00 kroner
10 meter 8 millimeter bredt organzebånd … før 19,50 kroner … nu 5,00 kroner
24 små lyse træ klemmer … før 34,00 kroner … nu 10,00 kroner
samt 2 poser med ti lyse træ næster / små kegler … før 14,00 kroner … nu 4,00 kroner

Selvfølgelig røg der lidt mere ned i min indkøbskurv, men da de ting skal bruge som pakkekalendergaver, vil jeg ikke vise dem frem her.

Så kom der varme på


Hverdagen.

Selv om vi endnu ikke er nået til midten af august måned og det som sådant i hvert fald ifølge kalenderen stadigvæk er sommer, så har de sidste dages kraftige regn sammen med de lave udendørstemperaturer fået vores lejlighed til at føles både kold og klam, hvilket jo ikke lige frem er godt hverken for indklimaet, helbredet eller bygningen.

Så derfor blev jeg glad, da jeg for lidt siden kunne høre, at vandet begyndte at sive rundt i lejlighedens tre varmeapparater, for det betyder, at vores varmemester nu har tændt for bebyggelsens varmeanlæg og selv om der nok ikke kommer fuld styrke på varmen, så vil den alligevel godt kunne forbedre indeklimaet en hel del og der kan jo sangens slukkes for varmeanlægget igen, hvis det gode vejr med høje temperaturer vender tilbage.

Sankt Claras Dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Claras Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Claras Dag og dagen er opkaldt efter den nonne, der grundlagde det allerførste Sankt Clara Kloster under den såkaldte clarissernes nonneorden, der er det kvindeligt sidestykke til franciskanernes munkeordenen.

Sankt Clara, der blev født i 1194 i en rig familie og som døde i 1253, blev påvirket af Frans af Assisis prædiken og Palmesøndag 1212 stak hun af hjemmefra, hvorefter hun sluttede sig til Frans ved Portiuncula altså det nuværende Santa Maria degli Angeli.

Senere dannede Sankt Clara sammen med sin søster Agnes samt andre tilhængere et kloster i San Damiano uden for Assisi, hvor hun og de øvrige nonner i den af hende oprettede clarisserorden holdt meget strengt på det franciskanske fattigdomsideal.

Efter sin død blev Sankt Clara helgenkåret i 1255 og hun ligger begravet i Basilica di Santa Chiara altså den kirke i Assisi, der bærer hendes navn.

Sankt Clara er for øvrigt skytshelgen for vaskekoner samt fjernsyn og det sidste synes jeg er lidt pudsigt, da televisionen jo slet ikke var opfundet på det tidspunkt, hun levede.

Mig bekendt findes der kun et vejrvarsel for Sankt Claras dag og det siger … at en våd Sankt Claras Dag giver en regnfuld høst.

I middelalderen lå der et Sankt Clara Kloster her i Roskilde, hvilket min Skat og jeg lærte en hel del om, da lokalhistorikeren Lotte Fang-Borup den 28. maj 2008 holdt et foredrag om Roskildes gamle kloster.