… frugtsalat ala Tine, kogte nye danske kartofler, masser af bløde løg, en rosastegt engelsk bøf samt nogle skriver rugbrød.

Da min Skat og jeg havde nydt vores frokost, puttede jeg alle de nyvaskede sorte Provence plastik urtepotter ned i et sort stofnet fra Tiger, hvorefter jeg puttede alle de nyvaskede sorte Provence plastik underskåle, alle de nyvaskede små lyse træ plantepinde, alle de nyvaskede små kulørte plastik navneskilte samt den nyvaskede lille sort plastik altankasse ned i et andet sort stofnet fra Tiger …

… så der er lidt styr på det hele og det er nemt at bære ned til vores kælderrum.

Til at starte med kommer de to fyldte sorte stofnet fra Tiger dog til at stå i vores stue. For noget af det, der står allerøverst på vores meget lange list over opgaver, vi meget gerne meget snart vil have klaret, er, at vi skal have tømt hele vores kælderrum, hvorefter vi vil gennemse samtlige af de ting, vi har taget ud af det, samt vurdere hvorvidt de skal gemmes og de dermed skal på plads i kælderrummet igen eller om de skal smides ud og de dermed skal køres ud til Kara, og så er der lige som ingen grund til at putte mere ned i det kælderrum, før vi har nået at løse den opgave.

Så gik jeg i gang med at snitte den skål frugtsalat, der skal ledsage vores aftensmad, hvorefter jeg lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter vores morgenmad samt frokost og så var det, at underboens hund, der mere eller mindre konstant lige siden klokken 14.00 skiftevis har gøet samt hylet, begyndte at gå mig så meget på, at jeg blev nødt til at søge over til mit lille åndehul.

Jeg startede med at gå rundt om containeren med papir med alle de reklamer, der lå i vores postkasse, da min Skat kom hjem fra arbejdet, hvorefter jeg gik den længst vej igennem skoven over til dammen …

… der er et regnvandsbassin. Jeg gik over til den modsatte side af dammen ….

… og lige så snart den lille flok ænder fik øje på mig eller rettere på den pose brød, jeg havde med til dem, fik de travlt med at komme hen til mig …

… deres interesse for mig forsvandt dog sammen med brødet, for da jeg ikke havde mere brød til dem …

… søgte de ned til vandet igen, hvor de føler sig mere trykke.

Jeg gik hjemad via kolonihavehusområdet og jeg handlede lidt ind hos Fakta i Østervangs Centret på turen. Da jeg kom hjem, puttede jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg strøg dagens eneste maskinfulde nyvasket ( 29 stykker ) tøj, så det kunne komme på plads i diverse skabe og skuffer, før jeg satte mig foran min computer for at skrive dette lille indlæg og nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for så kan jeg lige nå at vande alle de resterende samt alt andet end små plantepusser ude på altanen, før jeg skal dække spisebordet, så vi kan sidde ved, imens vi nyder aftens menu, som min Skat lige nu er i fuld gang med at tilberede.

… så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestivet, tog jeg alle de af de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle, der er blevet købt i år og som blev taget i brug, før de var vasket af samt som ikke længere er i brug ude på altanen, hvorefter jeg gik i gang med at pille alle former for klistermærker af dem.

Der sad et rundt klistermærke på siden af alle de sorte Provence planstik urtepotter og disse var lige til at pille af, hvori imod de firkantede klistermærker med stregkoden, der sad i bunden af dem, desværre krævede en omgang rensebenzin.

Der sad et rundt klistermærke i bunden af alle de sorte Provence plastik underskåle og disse var lige til at pille af, hvori imod de firkantede klistermærker med stregkoden, der sad på deres underside, desværre krævede en omgang rensebenzin.

Da jeg havde pillet alle former for klistermærker af samtlige af de sorte Provence plastik urtepotter samt underskåle, der ikke længere er i brug ude på altanen, puttede jeg dem i blød i køkkenvasken i en eddike- og vandblanding ( læs: 1 del eddike til 5-6 dele vand ), hvorefter jeg gik rundt om skuet foran vores opgang, så jeg kunne putte skraldespanden i en af de fire opstillede container til dagrenovation. Derefter gik jeg rundt om containeren med pap, før jeg gik over til Aldi på Søndre Ringvej for at handle lidt ind.

Da jeg kom tilbage, satte jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter jeg skyllede alle de sorte Provence plastik urtepotter samt underskåle af. Så tog jeg en hobbykniv, hvorefter jeg gik i gang med at skrabe den tørre jord af alle urtepotterme. Da jeg var blevet færdigt med den opgave, smurte jeg alle de sorte Provence plastik urtepotter samt underskåle ind både indvendigt og udvendigt med et ufortyndet universal rengørings middel, og så lod jeg dem står med det, imens jeg smurt og spise min frokost samt besvarede en enkelt e-mail.

Så gik jeg i gang med at skyle alle de sorte plastik Provence urtepotter samt underskåle af, hvorefter de fik de en tur med en rengøringsvamp, der var påført et ufortyndet universal rengørings middel, først med den grove side og derefter med den fine side både indvendigt og udvendigt, hvorefter de til sidste alle som en blev skylet af, før jeg tørrede dem samt anbragte dem på vores seng.

Så synes jeg, at jeg trængte til at holde bare en halv times pause sammen med det igangværende broderi, men før jeg satte mig med det, tog jeg den lille sorte plastik altankasse, alle de små kulørte plastik navneskilte samt alle de små lyse træ plantepinde, hvorefter jeg lige fik skrabet den indtørret jord af det alt sammen ved hjælp af en hobbykniv, før det hele blev smurt ind i et ufortyndet universal rengørings middel, for så kunne det får lov til at opløse det sidste af jorden med mere, imens jeg broderede.

Da jeg havde broderet i en halv times tid, gik jeg i gang med skylle den lille sorte plastik altankasse, alle de små kulørte plastik navneskilte samt alle de små lyse træ plantepinde af, hvorefter det alt sammen fik en tur med en rengøringsvamp, der var påført et ufortyndet universal rengørings middel, først med den grove side og derefter med den fine side både indvendigt og udvendigt, hvorefter det alt sammen til sidste blev skylet af, før jeg tørrede det sammen samt anbragte det på vores seng …

… jeg manglede kun at tørre nogle ganske få af de omtalte ting af, da min Skat kom hjem fra arbejdet og han var så sød, at han tørrede de allersidste af tingene af, imens jeg ryddede op i vores køkken efter min arbejdsindsats, så vi begge to kunne komme til at få noget frokost.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Larsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Larsmesse eller Sankt Laurentius Dag, da kært barn jo kan have flere forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Laurentius, der regnes for at være en af Roms vigtigste helgener, den er opkaldt efter.

Ifølge legenden var Laurentius angiveligt en forbytte kongesøn, der levede i skjul for omverden i Aragonien i Nord Spanien. Da Laurentius fik nys om, at pave Sixtus Den Anden ville besøge byen, gemte Laurentius sig i et laurbærtræ, hvorfra han ville kunne se paven. Pave Sixtus Den Anden fik dog øje på drengen, som han fattede interesse for og derfor tog han ham til sig samt gjorde ham til sin ærkediakon altså Skatmester.

Da pave Sixtus Den Anden under en kristenforfølgelse i år 258 blev arresteret samt fængslet af kejserens hedenske myndigheder, bad han sin ærkediakon Laurentius om at passe rigtigt godt på kirkens penge og det gjorde han så eller retter han delte pengene ud til sorgnets fattige. Desværre var det kommet kejseren for øre, at pave Sixtus Den Andens menighed rådede over et hel del penge og han forlangte derfor at få denne rigdom udleveret til statskassen.

Ærkediakon Laurentius lovede kejseren, at han ville udlevere den omtalte rigdom til ham, hvis blot han måtte få tre dage til at samle den sammen og på tredje dagen mødte Laurentius op hos kejseren. Laurentius havde dog ingen penge eller andre former for værdier med sig, men til gengæld var han ikke alene, da han medbragte alle sognets blinde, fattige, spedalske samt syge mennesker. Da hele denne menneskemængde var kommet ind i paladset, sagde Laurentius til kejseren: "Dette er kirkens rigdom, de eneste og evige skatte, der aldrig formindskes, men kun forøges hver dag: medmennesker !".

Kejseren blev selvfølgelig rasende over dette og derfor sørgede han for, at Laurentius blev kastet i fængsel, hvor han blev torteret samt afslutningsvis brændt på en stor jernrist, der var lagt hen over et stort bål. Da Laurentius var blevet godt forbrændt på den ene side, sagde han ifølge legenden: "Min herrer, nu har jeg vist fået nok på den side, så De må godt vende mig", hvorefter nogle af kejserens soldater vendte ham og han døde.

Gud havde set alle de tåre, Laurentius fældede, imens han lå på den glødende jernrist, og i stedet for at lade dem sive ned i jorden, samlede han dem op samt anbragte dem på himlen, sådant at de hvert år kan lyse ekstra klart på nattehimlen på Sankt Laurentius Dag.

Sankt Laurentius er for øvrigt den eneste af vores mange helgener, der hvert år mindes ved et navngivet naturfænomen, for pudsigt nok så i nætterne omkring den 10. august hvert år drypper "Sankt Laurentius Tårer" fra himlen i form af en fast tilbagevendende stjerneskuds sværm, der stråler ud fra stjernebilledet Perseus og derfor kaldes fænomenet også for Perseiderne.

Når lokalhistorikeren Lotte Fang-Borup under en byvandring i Roskildes centrum fortæller os om Sankt Laurentius, så afslutter hun altid med at komme med en opskrift på, hvordan man tilbereder en virkeligt god bøf … for først skal man banke bøffen, som var den en martyr, og derefter skal den puttes på en varm rist og så skal kødet nok selv sige til, når det trænger til at blive vendt.

I Norden kaldtes Sankt Laurentius for Helliglars og Domkirken i Lund i Sverige er indviet til ham. Sankt Laurentius var skytshelgen for den nu tilsandede kirke i Skagen og en jernrist, der er hans helgensymbol, indgår i Skagens byvåben.

I Roskilde har vi to kirker, der er indviet til Sankt Laurentius, den ene er den Romerske-Katolske Kirke på Frederiksborgvej, og den anden eller retter resten af den ligger på samt under Stændertorvet. Selve Sankt Laurentius Kirke blev revet ned efter reformationen, men dens tårn fik lov til at blive stående og det blev så senere brugt som rådhustårn, da det nye rådhus altså det nuværende turistbureau blev bygget. Under Stændertorvet ligger resterne af Sankt Laurentii Kirkes ruin og de samt en lille udstilling om kirken kan besøges via en trappe, der findes på turistbureaus bagside.

Selvfølgeligt findes der flere vejrvarsler i forbindelse med Larsmesse … for er Sankt Laurentius Dag klar, bliver høsten god, men vinteren streng. Er himlen mørk og overtrukket, bliver vinteren våd og mild. Er formiddagen klar, bliver vinteren før Kyndelmisse hård, og er eftermiddagen klar, bliver vinteren efter Kyndelmisse hård, samt er formiddagen overskyet, bliver vinteren før Kyndelmisse mild, og er eftermiddagen overskyet, bliver vinteren efter Kyndelmisse mild.