Dagsarkiv: mandag, 11. maj 2009, 21:00

God nat mandag


Hverdagen.

Aftens solnedgang over Køgevej klokken cirka 20:45 …

2009/05/11/301.jpg

… og klokken cirka 20:55 …

2009/05/11/302.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores altan samtidigt med min Skat tørrede og satte opvasken efter aftens menu på plads og jeg bar alle vores blomster babyer og børn fra deres faste pladser ude på altanen ind til deres næsten lige så faste pladser inde i stuen.

Solen er på vej ned og månen er på vej op. Fuglene har travlt med at synge deres glade aftensang og et par solsorte synger soloer med masser af små krøller på deres glade triller, imens nogle få måger flyver hen over vores kvarter i deres søgen efter føde og en lille flok rappende ænder trækker mod deres kommende nattelogi.

Min Skat og jeg er endnu en gang nået at blive så trætte af en hel lang dags mange gøremål ( han på sit job med efterfølgende dobbelt træning og jeg dels med at hjælpe Anne samt Vermund med at tømme Farmors plejebolig og dels med at ordne diverse ting i vores lejlighed ) at ingen af os kan holde os vågne ret meget længere. Så lige om lidt går vi begge to i seng for at sove og så håber jeg, at vi får en god og uforstyrret søvn i nat. For det har vi godt nok begge to mere end hårdt brug for.

Aftens menu …


Hverdagen.

… er næsten en genudsendelse fra i går

2009/05/11/201.jpg

… kogt blomkål, pomfrit, krydderet kalkunbryst, der er stegt i ovnen, og dertil nogle skiver rugbrød.

Forsættelse af denne mandag


Hverdagen.

Min Skat og jeg smurte lige hver især noget hurtigt frokost, som vi satte os at spise. Derefter fik vi lige i fællesskab skrevet en lille e-mail til ham ude hos Lauritz.com, som havde hjulpet os med at vurdere Farmors indbo. Det viste sig, at der ikke rigtigt er noget af det, der har en salgsmæssigt værdi. Så det vil faktisk være dyrere at sætte det til salg end at smide det ud. Nu har vi så fået fordelt tingene ud til dem i familien, der gerne vil have noget og resten af det, der kan bruges, er gået til grenbrug og det, der ikke kan bruges, er smidt ud.

Min Skat kørte til træning og da det er mandag, er det dobbelt træning. Jeg satte mig ind i vores sofa, for selv om jeg ikke må være det, når jeg "jo bare går her hjemme hele dagen og laver ingenting", så var jeg altså rimeligt træt. Jeg havde mest lyst til at sætte mig og slappe af, imens min hæklenål og jeg hækler nogle rækker på det igangværende projekt, som næsten er færdigt, men alligevel så valgte jeg at være fornuftig i stedet for hyggeligt. Så derfor gik jeg ud i køkkenet.

Jeg gik i gang med at rydde op i vores køleskab samt putte de sidste at de nyindkøbte varer på plads. Derefter fik jeg lige ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter vores morgenmad og frokost. Jeg nåede at stryge de to maskinfulde tøj, som jeg havde nået at vaske i løbet af morgen samt formiddagen, og som har hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen hele dagen, så det kunne blive hængt og langt på plads i diverse skabe og skuffer. Så satte jeg mig i sofaen, men lige som jeg fik taget mit igangværende hækleprojekt op af håndarbejdeskurven, kom jeg i tanke om, at alle vores blomster babyer og børn ikke har fået vand i dag.

Så jeg gik i gang med at vande alle vores blomster babyer og børn ude på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden, som jeg også lige fik nippet visne blade og blomster af. Så ringede min mobiltelefon, det var Poul, og jeg satte mig i sofaen, imens vi talte sammen. Lige som jeg tog fat i det igangværende hækleprojekt, fik jeg øje på alt det rod, der har nået at hobe sig op på vores sofabord i løbet af de sidste to og en halv uges tid.

Da Poul og jeg havde afsluttet vores telefonsamtale, gik jeg i gang med at rydde op og sortere i alt mit rod på sofabordet. Egentlig er det ganske imponerende så meget rod, der kan nå at samle sig på kun to og en halv uges tid, men nu har jeg fået det hele sorteret … det, der skal gemmes, er blevet lagt på plads, og det, der skal smides ud, er lagt ud på vores køkkenbord. Så kommer det med ned til containeren til papir, næsten gang jeg kommer forbi den.

Jeg satte mig i sofaen og jeg rakte ud efter det igangværende hækleprojekt, men så kom jeg i tanke om, at jeg slet ikke har nået at tjekke mail siden i morges, imens jeg spiste mig morgenmad. Så derfor satte jeg mig ind til computeren. Nu kan jeg hører, at min Skat pusler ude ved vores hoveddør, så nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, og så vil jeg går i gang med at sortere i det vasketøj, som min Skat har med hjem fra dobbelt træning, og derefter vil jeg dække vores spisebord, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser til aften.

Årets 7. ups !


Hverdagen.

Vermund kørte ind til Rhodo-Roskilde og Anne samt jeg startede med at køre i Stof & Stil, hvor jeg skulle have to sart gule usynlige lynlåse med en længde på 20 centimeter. Det havde de så bare ikke.

Her vil jeg godt have lov til at undre mig lidt over Stof & Stils varesortiment … i deres katalog har de for eksempel sart gult bomulds garn, sart gult bomuld stof og sart gult sytråd, men hvis man så tager de tre forskellige sart gule ting og ligger dem ved siden af hinanden, så passer farverne simpelhen slet ikke sammen og det synes jeg, at de på en eller anden måde burde gøre om ikke andet så bare ton i ton, når de alle tre går for at have den samme farve.

Helt forgæves var vores besøg hos Stof & Stil nu ikke. Anne fik købt en halv meter hvis fleece, som hun skal bruge til foret i en muffe til hendes datter, og jeg fik købt tredive nøgler sart gult ( farve nummer 04 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt tre poser med 6 rulleøjne med en diameter på 8 millimeter til isyning …

2009/05/11/101.jpg

… da jeg har fået nogle ideer, som jeg gerne vil have ført ud i livet, hvortil jeg skal bruge de omtalte ting. Dagens sold kom så lige til at koste mig 314,85 kroner.

Egentlig vil jeg ikke kalde dagens sold for en ups. For jeg havde allerede, ingen vi kørte hjemmefra, sat mig for, at jeg ville købe købe tyve nøgler sart gult "Cotton" og tre poser med små rulleøjne til isyning, men når jeg nu var så heldig, at jeg kunne få tredive nøgler sart gult "Cotton" i ikke alene den samme indfarvning, men oven i købet i den sammen indfarvning, som de tyve nøgler sart gult "Cotton", jeg købte på min fødselsdag, har, så lod jeg mig altså friste.

Anne og jeg kørte ind til Hedehusene, hvor vi anbragte bilen på den store parkeringplads bagved Netto. Vi startede med at gå på posthuset, hvor jeg købte de frimærker, som skal sidde på alle takkekort, som jeg skal skrive til alle dem, der gav blomster til Farmors bisætteles, når jeg en gang får mig taget sammen til at skrive dem. Derefter var vi rundt om Netto, Aldi og Fakta, før vi kørte til Fjøng Centret, hvor vi lige handlende ind hos Rema 1000. Derfra kørte vi til Aldi her i Roskilde, hvorefter Anne kørte mig hjem samt fulgte mig og alle mine nyindkøbte varer op.

Anne og jeg små talte lidt sammen i nogle få minutter, imens jeg fik puttet alt det, der skulle enten i fryseren eller i køleskabet på plads, før min Skat kom hjem fra arbejdet og Anne kørte hjem til sig selv.

Så er vi næsten helt færdige …


Hverdagen.

… med at tømme Farmors plejebolig. Faktisk mangler vi nu kun at trække en enkelt skrue ud af den ene væg samt at gøre hovedrent, så er plejeboligen lige klar til at blive afleveret tilbage til udlejer, hvilket sker under flyttesynet på fredag.

🙂

Min morgen og formiddag gik med en hel masse meget forskellige småting, så som at vaske to maskinefulde finvask på 40 grader, der blev hængt til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, tale i mobiltelefon med Anne to gange og med Wivi en gang, ringe til min læge for at bestille tid til en konsultation, få ryddet op samt sorteret i nogle forskellige dokumenter samt papirer omkring afviklingen af Farmors bo og så videre og så videre der ud af.

Ganske som vi havde aftalt det, ankom Anne ved 11:30 tiden. Jeg var lige en hurtigt tur rundt om containeren med dagrenovation og containeren med papir, før Anne og jeg kørte ud til Farmors plejebolig. Vi startede med at bære alle de mange sække med Farmors sko, støvler og tøj, som skal til genbrug ud i Annes bil. Derefter begyndte vi at bære de små og mindre ting, som bare skulle smides ud, men som skal sorteres ned i de rigtigt fraktionen ud på Kara, ud i Annes bil. Vi havde lige fået fyldt hele Annes bil så godt op, at der ikke kunne være mere i den, da Vermund ( Annes mand ) ankom. Han havde spændt deres trailer bagpå sin bil og så gik vi ellers alle tre i gang med at fylde både hans bil og deres trailer op med resten af det, som bare skulle smides ud.

Egentlig tog det os under en halv times tid at fylde to biler og en trailer godt op, men nu havde vi jo også nået at rydde op og sortere i det hele i går, samt fået lagt alt det, der på en eller anden måde hører sammen, ned i en eller flere papkasser eller plastiksække, så det var samlet, og dermed var det hele jo lige til at gå i gang med.

Vermund kørte i sin bil, som han jo havde spændt deres trailer bagpå, og Anne samt jeg kørte i hendes bil ud til Kara eller rettere Roskildes Genbrugsplads, der er flyttet fra Navervænget nummer 8 til Store Hedevej nummer 32. Den nye genbrugsplads er betydelig større og langt bedre tilrettelagt med meget mere plads end, hvad den gamle var. Det er også blevet langt nemmere at komme hen til de enkelte fraktioner, som tingene skal ned i. Endvidere skal man for langt de fleste af tingens vedkommende heller ikke længere løfte dem højt op, før de kan komme ned i containeren. Da man har bygget genbrugspladsen sådant, at den er en platform, som de forskelige containerne så står hele vejen rundt om.

Anne, Vermund og jeg brugte lidt over et kvarters tid på at tømme begge bilerene samt traileren og derefter køre Vermund ind til gartneriet igen, da han ventede en kunde, der havde meldt sin ankomst ved 13:00 tiden, og Anne samt jeg kørte videre for at handle lidt ind for os begge to, men den tur kommer der meget mere om i det næste indlæg, for jeg "kom også lige til" at foretage en lille ups !

😉

God morgen mandag


Hverdagen.

Dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 4:50 …

2009/05/11/001.jpg

… klokken cirka 4:55 …

2009/05/11/002.jpg

… klokken cirka 5:00 …

2009/05/11/003.jpg

… klokken cirka 5:05 …

2009/05/11/004.jpg

… klokken cirka 5:15 …

2009/05/11/005.jpg

… klokken cirka 5:20 …

2009/05/11/006.jpg

… klokken cirka 5:25 …

2009/05/11/007.jpg

… klokken cirka 5:30 …

2009/05/11/008.jpg

… klokken cirka 5:35 …

2009/05/11/009.jpg

… klokken cirka 5:40 …

2009/05/11/010.jpg

… klokken cirka 5:50 …

2009/05/11/011.jpg

… klokken cirka 5:55 …

2009/05/11/012.jpg

… klokken cirka 6:00 …

2009/05/11/013.jpg

… klokken cirka 6:05 …

2009/05/11/014.jpg

… klokken cirka 6:10 …

2009/05/11/015.jpg

… klokken cirka 6.15 …

2009/05/11/016.jpg

… og klokken cirka 6:20 …

2009/05/11/017.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse samtidigt med jeg brugte det meste af tiden på at nusse rundt og nåede nogle af alle de mange forskellige små ting, som jeg stort set fortager mig hver morgen.

Det er køligt her til morgen, for det var kun plus 4,2 grader, da vi stod op, men allerede på det tidspunkt kunne vi høre, hvordan småfuglene danner kor og en solsort synger solo, så de i fællesskab med deres kønne sang kan ønske den opstående sol en rigtigt god morgen, samtidigt med at bilerne ude på Holbæk-motorvejen er i fuld gang med at bringe mennesker til deres arbejde, nye materialer til fabrikkerne samt friske varer til butikkerne.

Meget kort fortalt endnu en ny meget aktiv dag er begyndt og jeg håber, at det bliver en rigtigt god en af slagsen for os alle sammen.