Når det glæder fejringen af det nye år, så er vi nok noget kedelige efter langt de fleste mening. Vi bruger i hvert fald ikke penge på hverken øl, vin, spiritus eller fyrværkeri. Vi har heller ikke en fast menu, som vi får år efter år efter år, men derimod spise vi lige præcist det, som vi har lyst til det pågældende år.

I aften var det så kogt blomkål, Hasselback kartofler, svinemørbradbøffer med masse af dejlige bløde løg og dertil nogle skiver rugbrød …

… drikkevarerne var, som det kan ses på billede, sodavand samt en KB julehvidtøl, som vi delte. Man skal jo ikke overdrive det der med alkohol, men så længe vi nøjes med maximalt at købe seks julehvidtøl og ingen som helst anden form for alkoholiske drikker om året, så hører vi hvis under ingen omstændigheder med til dem, der er med til at holde liv i bryggerierne.

🙂

Nu er vi så blevet færdige med at spise vores nytårsaften menu og det smagte lige præcist så godt, som vi havde drømt om, at det ville gøre.

Vi har begge to brugt eftermiddagen på det, vi hver især havde mest lyst til at foretage os, og dermed har vi fået aflivet endnu en lille håndfuld af diverse små og mindre hængepartier. I ved, alle den der slags småting, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle ligger mærke til, når man ikke lige har haft det fornødne overskud samt den nødvendige tid til at nå dem.

Midt på eftermiddagen kørte vi lige en tur ud til Farmor for at ønske hende og de øvrige beboer samt personalet i "hendes" bofællesskab et rigtigt godt nyt år.

Vi har fået ordnet blomkålen, så lige nu står den i en gryde og "hygger" sig og vi har fået ordnet Hasselback kartoflerne …

… og de er sat ind i oven, hvor de lige nu"hygge" sig. Min Skat har pudset svinemørbraden …

… og den er blevet skrået ud til mørbradbøffer …

… som lige nu "hygger" sig på en varm stegepande sammen med en masse dejlige løgringe …

… så der er vel egentligt ikke noget at sige til, at vi lige glæder os til, vores middagsmad er færdig og dermed kan spises ?

😉

Vi var så smarte – når vi selv skal udtale os – at vi kørte hjemmefra ved 9:00 tiden. Så vi stod ude i Kvickly Xtra i Hyrdehøjen kun nogle ganske få minutter efter, butikken var åbnet. Det var helt dejligt, for vi havde stort set næsten hele butikken for os selv, da der ikke var ret mange andre kunder derude på lige præcist dette tidspunkt. Alt i alt gik der faktisk kun 9 minutter, fra vi forlod bilen på parkeringsplads og til vi kørte derude fra igen.

🙂

Vi forsatte ind til Kvickly inde i Algade, og da vi var ved at putte vores nyindkøbte varer ind i bilen, ringede Wivi til mig, da hun skulle havde lidt hjælp med hensyn til brugen af hendes nye bærbarecomputer, hvilket jeg så gav hende, så godt som jeg nu kunne det, imens vi kørte fra Kvickly og hen til Aldi, hvor vi lige fik købt de sidste af de madvarer samt øvrige ting, som vi skal bruge dels i aften og dels i løbet af resten af indeværende uge.

Alt i alt gik der lige præcist en times tid, fra vi kørte hjemmefra og til vi var færdige med at putte alle de nyindkøbte varer på plads i dels fryseren, dels køleskabet og dels de øvrige skabe i køkkenet. Så det kan vel ikke siges, at være ret lang tid, når man tage i betrækning, at vi rent faktisk har været i tre forskellige butikker for at handle ind ?

Da vi havde sat varerne på plads, satte jeg vaskemaskinen i gang med en kulørt dagligvask på 60 grader og imens den klarede det, ringede jeg til Wivi, og så hjalp jeg hende med hendes computerproblemer. Derefter var jeg lige en hurtigt tur rundt om de cirka 30 forskellige blogge, som jeg følge dagligt med i, hvorefter jeg lige fik skrevet samt besvaret en god håndefuld e-mail, før jeg tømte vaskemaskinen og hængte tøjet til tørre på det lille tørrestativ inde i stuen.

Nu er min Skat lige blevet færdig med at tilberede vores frokost …

… så jeg tror, at jeg vil stoppe med mit bloggeri for denne gang og så vil jeg spise min frokost. For den er nok allermest spændende, imens den stadigvæk er varm.

😉

Et rigtigt godt samt lykkebringende nyt år til alle jer ude i blogland her fra Roskilde.

For ni år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsaften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 31. december bliver også kaldt for Syvende dag jul, Sankt Sylvester samt Sylvesters dag efter pave Sylvester, der ifølge en ikke helt korrekt legende omkring år 300 helbredte kejser Konstantin den Store for spedalskhed ved at døbe ham.

I gamle dage var nytårsaften en rigtigt festlig aften på gårdene ganske lige som juleaften jo også havde været det, men nytårsaften var nok noget mere urolig. Aftensmaden var sammensat på nogenlunde den sammen måde som juleaften, men nogle steder spiste man også klipfisk, der er saltet samt tørret torsk, og spisebordet blev udsmykket med et togrenet lys.

Efter aftensmad gjaldt det om at komme ud og lave ballade samt sjov lige som man også gjorde det samt stadigvæk gør det til Fastelavn, og nogle steder løb første piger samt derefter karlene afsted og der var virkeligt fart på dem, for de skulle jo allerhelst nå rundt til alle gårdene i løbet af aften og overalt, hvor de kom frem, lavede de ballade samt støj.

Langt de fleste var klædt ud og hvis der var nogen, der havde et gevær, tog de det med, så de kunne affyre løst krudt, eller også medbragte de en rummelport, der er en krukke eller en lille spand, hvis åbning der er bundet en svineblære hen over, der er så stukket en pennefjer igennem svineblæren. Når man glider på pennefjeren giver det en irriterende larm.

For gårdenes beboer gjaldt det så om at fange alle disse ballademagere samt invitere dem indefor, så de kunne få æbleskriver samt øl og snaps.

Lige som til de andre af årets mange højtider er der også tilknyttet varsler til nytårsaften og det er især det kommende års høst, der kan indhentes oplysninger om på Sylvesters dag. For hvis det for eksempel regner på Sylvesters dag, så bliver næste års høst ikke god.

End videre kunne bonden få noget at vide om det kommende års kornhøst ved at tage en skrive brød, som han smurte fedt på, før det blev delt i fire lige store stykker, og derefter lagde han dem på det lerstampede gulv. Så blev gårdens lænkehund bragt ind i stuen, hvor den blev holdt tilbage, imens bonden pegede på brødstykkerne et efter et imens han sagde: "Dette er min byg, dette er min havre, dette er min hvede og dette er min rug", derefter blev lænkehunden sluppet løs og det brødstykke, den åd først, angav hvilken slags korn, der ville komme til at give det største udbytte det efterfølengden år, det brødstykke den åd som nummer to angav den kornsort, der ville komme til at give det næststørste udbytte det næste år og så videre.

Nogle steder valgte man dog at bruge grødklumper i stedet for brødstykker.

Gårdenes unge piger kunne fungere som spåkoner for hinanden, det foregik på følgende måde … en af de unge piger blev sendt udenfor døren, imens den pige, der gerne ville have noget at vide om sin fremtid, tog fire skåle, der blev stillet på et bord med bunden opad. Under en af skålene lagde hun en ring, under en af skålene lagde hun en kam, under en af skålene lagde hun en smule jord og hun undlod at ligge noget under den sidste af skålene. Pigen, der havde været udenfor, blev så kaldt ind og hun skulle så vælge en af skålene. Valgte hun den skål, hvor under der lå en ring, betød det snarlig forlovelse, valgte hun den skål, hvor under der lå en kam, betød det ægteskab, valgte hun den skål, hvor under der lå jord, betød det død og valgte hun den skål, hvor under der intet lå, betød det, at alt ville foblive uændret i det kommende år.

Nytårsaften var det også muligt for tjenestefolkene at finde ud af, om de ville komme til at skifte plads i løbet af det kommende år. Det foregik ved at de en efter en stillede sig midt i stuen med ryggen mod døren, hvorefter de tog en af deres træsko af og derefter kastede de den den hen over sit hoved hen mod døren. Pegede træskoens snude mod døren, betød det, at træskoens ejer måtte skifte plads i løbet af det kommende år og pegede træskoens snude væk fra døren, betød det, at træskoens ejer blev på sin nuværende plads.

Flere steder var der tradition for, at man lavede den mest irriterende larm lige før midnat, så man dermed kunne skræmme alle de onde ånder langt væk fra gården. Ved midnatstid holdt man så et kort pause, imens man ønskede hinanden godt nytår, hvorefter festligheder forsatte til langt ud på natten.