Arkiver

Øv !!!


Hverdagen.

Vores vaskemaskine fik lov til at holde juleferie i går, og da den jo helst ikke skal overforkæles, så blev den i formiddags sat til at vaske en maskinefuld kulørt dagligvask på 60 grader med alle de håndklæde, viskestykker med mere af den slags, som vi har nået at bruge i løbet af de sidste tre dage.

Det er der som sådant ikke noget underligt i eller unormalt ved, men da vaskemaskinen var færdigt og jeg skulle åbne den, lyd der et højt "KNÆK" og jeg kunne ikke få lågen åbnet.

🙁

Min Skat kom ud i køkkenet til mig for at se, hvad det var, jeg brokkede mig så meget over, og han prøvede også på at åbne vaskemaskines låge, men det lykkedes først for ham, da han tog en lille skruetrækker i brug.

Det viste sig, at grunden, til at vi ikke kunne åbne vaskemaskinens låg, er, fordi en lille plastikdims …

2008/12/26/001.jpg

… inde i håndtaget er knækket. Nu har min Skat så prøvet på at lime den samme, så vi kan bruge den, indtil vi har fået købt et nyt håndtag. Hvilket vi vil prøve på at gøre i morgen. Vi tror godt nok ikke, at det er noget som butikken, hvori vi i sin tid købte vores vaskemaskine, har på lager, men det kan jo være, at det er noget, som de kan skaffe hjem til os.

Jeg håber virkelig ikke, at vi allerede på nuværende tidspunkt skal til at købe en ny vaskemaskine, for vores nuværende vaskemaskine har jo kun 2½ år på bagen.